- Project Runeberg -  Nordisk teologisk uppslagsbok för kyrka och skola / 3. P - Ö. Register /
997-998

(1952-1957)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Uleåborgs stift - Ultramontanisme - Under

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kaustby (Kaustinen). Även må nämnas, att i Uleåborg finnes en diakonissanstalt. Biskopar: Juho Rudolf Koskimies 1900—1936 ; Juho Aapraham Mannermaa 1936—1943; Yrjö Aukusti Wallinmaa 1943; Väinö Rafael Malmivaara 1943—1954; Olavi Konstantin Heliövaara 1954—. Litt.: Biskoparnas redogörelser för stiftets tillstånd, avlämnade till synodalmötena. O0.K.H. ULTRAMONTANISME. » Ultra-montani» (af lat. ultra montes, hinsides bjergene, d.v.s. alperne) kaldte i middelalderen henholdsvis italienere og tyske eller franske hinanden, men i det 19. årh. fik u. en kvalificeret betydning som betegnelse for de tendenser, der i samling under pavedømmet" så redningen fra revolutionsfrygt, militærdiktatur (Napoleon 1), oplysning, rationalisme og liberalisme. Pavestaten genoprettedes 1814 af de sejrende magter, der ikke længere med grund kunne frygte pavens politiske indflydelse, men i ham så den bedst mulige garant for autoritet og legitimitet. Navnlig i Frankrig fandt u. tilslutning (hos politikere som de Maistre og de Bonald eller teologer som Lamennais og Lacordaire) men afgørende rolle for u.s sejr spillede jesuiterordenen*, der genopstod 1814 og med det (1818) fornyede »Collegium Germanicum» begyndte at gennemsyre Tyskland med ultramontane idealer. I katolske og forfatningsmæssigt absolutistiske lande byggede u.s kirkepolitik på forbund mellem tronen og altret (den hellige alliance), men i protestantiske og konstitutionelle lande virkede den som et demokratisk eller endda revolutionært oppositionelt parti. Et forsøg (af bl.a. Lamennais) på at forene u. med liberalisme blev fordømt af paven (1832) og knust, og ultramontane ideer sejrede afgørende i Preussen omkr. 1840, da staten forgæves søgte at gennemtvinge sin politik i spørgsmålet om blandede ægteskaber og som helhed måtte opgive sin kontrol med landets katolske kirke til fordel for pavedømmet. Samtidig styrkedes u. yæsentligt på det religiøse felt ved at udnytte de rige muligheder, som lå i overtroen (mirakeltro, mariakult 0.s.v.); dogmet om Marias* ubesmittede undfangelse 1854 må ses som et ultramon- 997 UNDER tant resultat. Med det i de fleste vesteuropæiske lande frembrydende demokrati og dets ideologi stod u. i skarpest tænkelige konflikt og måtte derfor også engagere pavedømmet f.eks. i kampen mod Italiens enhed, hvorved det kompromitteredes afgørende i alle deres øjne, som stod på den nationale selvbestemmelsesrets grund eller var tilhængere af frie forfatninger, ligesom u. kunne bekæmpes — som f. eks. i England — ved henvisningen til, at lydighed mod paven var ensbetydende med latent landsforræderi (»divided allegiance»); samme afvisende holdning måtte alle, som tilegnede sig moderne videnskabelige synsmåder, indtage. 1864 fordømte en pavelig »Syllabus» i flæng: rationalisme, samvittighedsfrihed, protestantisme, indifferentisme, naturalisme, panteisme, kommunisme, socialisme, bibelselskaber, borgerligt ægteskab, statens indblanden i kirkelige sager, statens overhøjhed over paven, fri videnskabelig forskning o.s.v. Og den største sejr vandt u. da det lykkedes 1870 at få den pavelige ufejlbarhed proklameret. Kirkeligt havde u. dermed nået sit mål men på bekostning af det gode forhold til moderne stater, moderne videnskab og moderne arbejderbevægelser. »Kulturkampe» i Tyskland, adskillelsesloven i Frankrig og almindelig mistænksomhed overfor pavedømmet, der i kampen mod modernismen* fortsatte u.s politik, blev tungtvirkende følger af u.s sejr. Se også Ofelbarhetsdogmen. Litt.: C. Mirbt, Quellen zur Geschichte des Papsttums und des römischen Katholizismus (4. omarb. ed. Tübingen 1924); dens., Der Ultramontanismus im 19. Jahrh. (Leipzig 1902); Fr. Heiler, Der Katholizismus (München 1923); H. Holmquist—J. Nørregaard, Kristendommens hi- storie i romantikkens, liberalismens og realismens tidsalder 1—2 (Khvn 1939). P. G.L. UNDER. 1. Religionshistoriskt. Den s.k. primitiva människan lever i en värld som ger rik anledning till undran, men strängt taget ingen plats för u. i modern mening. Hon är ingalunda okunnig om tillvarons lagbundenhet, men räknar inte med ett, utan med flera orsakssammanhang. Företeelser som inte passa in i ett av dem äro självklara i ett 998

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 3 01:43:01 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntu/3/0513.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free