Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Uleåborgs stift
- Ultramontanisme
- Under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kaustby (Kaustinen). Även må nämnas, att
i Uleåborg finnes en diakonissanstalt.
Biskopar: Juho Rudolf Koskimies 1900—1936 ;
Juho Aapraham Mannermaa 1936—1943; Yrjö
Aukusti Wallinmaa 1943; Väinö Rafael
Malmivaara 1943—1954; Olavi Konstantin Heliövaara
1954—.
Litt.: Biskoparnas redogörelser för stiftets
tillstånd, avlämnade till synodalmötena. O0.K.H.
ULTRAMONTANISME. » Ultra-montani» (af
lat. ultra montes, hinsides bjergene, d.v.s.
alperne) kaldte i middelalderen henholdsvis
italienere og tyske eller franske hinanden,
men i det 19. årh. fik u. en kvalificeret
betydning som betegnelse for de tendenser,
der i samling under pavedømmet" så
redningen fra revolutionsfrygt, militærdiktatur
(Napoleon 1), oplysning, rationalisme og
liberalisme. Pavestaten genoprettedes 1814 af
de sejrende magter, der ikke længere med
grund kunne frygte pavens politiske
indflydelse, men i ham så den bedst mulige
garant for autoritet og legitimitet. Navnlig i
Frankrig fandt u. tilslutning (hos politikere
som de Maistre og de Bonald eller teologer
som Lamennais og Lacordaire) men
afgørende rolle for u.s sejr spillede
jesuiterordenen*, der genopstod 1814 og med
det (1818) fornyede »Collegium
Germanicum» begyndte at gennemsyre Tyskland
med ultramontane idealer. I katolske og
forfatningsmæssigt absolutistiske lande
byggede u.s kirkepolitik på forbund mellem
tronen og altret (den hellige alliance), men i
protestantiske og konstitutionelle lande
virkede den som et demokratisk eller endda
revolutionært oppositionelt parti. Et forsøg
(af bl.a. Lamennais) på at forene u. med
liberalisme blev fordømt af paven (1832) og
knust, og ultramontane ideer sejrede
afgørende i Preussen omkr. 1840, da staten
forgæves søgte at gennemtvinge sin politik i
spørgsmålet om blandede ægteskaber og som
helhed måtte opgive sin kontrol med landets
katolske kirke til fordel for pavedømmet.
Samtidig styrkedes u. yæsentligt på det
religiøse felt ved at udnytte de rige muligheder,
som lå i overtroen (mirakeltro, mariakult
0.s.v.); dogmet om Marias* ubesmittede
undfangelse 1854 må ses som et ultramon-
997
UNDER
tant resultat. Med det i de fleste
vesteuropæiske lande frembrydende demokrati og
dets ideologi stod u. i skarpest tænkelige
konflikt og måtte derfor også engagere
pavedømmet f.eks. i kampen mod Italiens enhed,
hvorved det kompromitteredes afgørende i
alle deres øjne, som stod på den nationale
selvbestemmelsesrets grund eller var
tilhængere af frie forfatninger, ligesom u.
kunne bekæmpes — som f. eks. i England —
ved henvisningen til, at lydighed mod paven
var ensbetydende med latent landsforræderi
(»divided allegiance»); samme afvisende
holdning måtte alle, som tilegnede sig
moderne videnskabelige synsmåder, indtage.
1864 fordømte en pavelig »Syllabus» i flæng:
rationalisme, samvittighedsfrihed,
protestantisme, indifferentisme, naturalisme,
panteisme, kommunisme, socialisme, bibelselskaber,
borgerligt ægteskab, statens indblanden i
kirkelige sager, statens overhøjhed over
paven, fri videnskabelig forskning o.s.v. Og
den største sejr vandt u. da det lykkedes
1870 at få den pavelige ufejlbarhed
proklameret. Kirkeligt havde u. dermed nået sit
mål men på bekostning af det gode forhold
til moderne stater, moderne videnskab og
moderne arbejderbevægelser.
»Kulturkampe» i Tyskland, adskillelsesloven i Frankrig
og almindelig mistænksomhed overfor
pavedømmet, der i kampen mod modernismen*
fortsatte u.s politik, blev tungtvirkende
følger af u.s sejr.
Se også Ofelbarhetsdogmen.
Litt.: C. Mirbt, Quellen zur Geschichte des
Papsttums und des römischen Katholizismus (4.
omarb. ed. Tübingen 1924); dens., Der
Ultramontanismus im 19. Jahrh. (Leipzig 1902); Fr.
Heiler, Der Katholizismus (München 1923); H.
Holmquist—J. Nørregaard, Kristendommens hi-
storie i romantikkens, liberalismens og realismens
tidsalder 1—2 (Khvn 1939). P. G.L.
UNDER. 1. Religionshistoriskt. Den s.k.
primitiva människan lever i en värld som ger
rik anledning till undran, men strängt taget
ingen plats för u. i modern mening. Hon är
ingalunda okunnig om tillvarons
lagbundenhet, men räknar inte med ett, utan med
flera orsakssammanhang. Företeelser som
inte passa in i ett av dem äro självklara i ett
998
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 3 01:43:01 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ntu/3/0513.html