UNGDOMSARBETE u. Riksförbundet kyrklig ungdom, vilket även är den samlande representationen för stiftsungdomsförbunden och stiftsungdomsråden samt student-, gymnasist- och seminariströrelserna och vars arbetsutskott samtidigt är Diakonistyrelsens ungdomsväårdsutskott. I Sveriges kristna ungdomsråd finnes ett gemensamt forum för det kristna u. Litt.: L. Lindberg, Kyrkan och ungdomen (Västerås 1912); E. Rodhe, Svenska kyrkan omkring sekelskiftet (Uppsala 1920); Ungdomen för Kristus. Kyrkligt ungdomsarbete i Stockholm under 25 år (Sthm 1931); Vägarna och målet. Uppsatser om kyrkligt ungdomsarbete (Lund 1933); E. Lutteman, Axel Lutteman, korsfarare och präst (Sthm 1933); S. Fjellander, Ungdomsarbete. Utkast till en karakteristik av det kyrkliga ungdomsarbetet i Sverige (Sthm 1934); dens., Ungdomskretsen (Sthm 1935); dens., Enhet och mångfald i kyrkligt ungdomsarbete. En översikt 1904—1944 (i Ny kyrkl. tidskr., Uppsala 1944); dens., Banbrytare och efterföljare i kyrkans ungdomsarbete (Lund 1948); dens., Med senapskornets kraft. En studiebok kring det kyrkliga ungdomsarbetets genombrott (Sthm 1954); J. Nilsson, Kyrklig fronttjänst. Svenska kyrkans diakonistyrelse genom 25 år (Sthm 1935); O. Nystedt, Från Studentkorståget till Sigtunastiftelsen (Uppsala 1936); Kring korset och kyrkan. Minnesskrift utg. av Kyrkliga frivilligkåren inom Lunds kristliga studentförbund (Lund 1936); G. Grefberg, Fyrtio kapitel kristen ungdomsvård (Sthm 1942); F. Dahlby, Scouting, en kristen linje (Sthm 1942); S. Hellsten, Kyrkans ungdom. Från den kyrkliga ungdomsrörelsens historia (Sthm 1944); Vägar till ungdomsarbetets förnyelse. Tankar om kyrkans verksamhet bland ungdom i Västerås stift (Västerås 1946); T'. Bentzer m. fl., Handbok i kyrkligt ungdomsarbete (Västerås 1952); E. Arvidsson, Ungdom vinner ungdom. En studieplan om ungdom och ungdomsarbete (Sthm 1955). R. A. Danmark. Midten af det nittende århundrede var en brydningstid. Det gærede (sv. jäste) på alle områder, politisk, folkeligt og kristeligt. Ud af disse rørelser skabtes de ungdomsorganisationer, som på alle de nævnte områder er karakteristiske for Danmark i dag. En dybtgående åndelig og folkelig vækkelse fandt sted samtidig med store sociale omvæltninger. To afgørende bevægelser udkrystalliseredes i slutningen af det 1015 nittende og begyndelsen af det tyvende århundrede. Vækkelsen på det folkelige område skabte ikke blot højskoler, forsamlingshuse, foredragsvirksomhed, men er også baggrunden for De danske Ungdomsforeninger. Den gudelige vækkelse, hvoraf også den folkelige rinder, fandt sig senere spor i Kirkelig Forening for Indre Mission, og i nær tilslutning hertil, ja ud heraf, groede KFUM og KFUK i Danmark. Begge grupper har altid følt sig hjemmehørende i den danske kirke. KFUM og KFUK er ofte blevet kaldt for den kristelige ungdomsbevægelse og har i sin formålsparagraf stærkt understreget sin evangeliske karakter, idet det hedder, at KFUM og KFUK vil på folkekirkens grund gøre et direkte kristeligt vækkende og bevarende arbejde, og i så vid udstrækning som overhovedet muligt tjene ungdommen med alt, hvad der hører til et sundt, kristent ungdomsliv, ved gennem foreningslivet og det kristne kammeratskab at imødekomme ungdommens kulturelle og menneskelige behov og derved dygtiggøre den til opgaven som danske borgere. Den første KFUM stiftedes i 1878, den første KFUK i 1883. Der findes i dag ca. 1.200 foreninger med ca. 40.000 voksne medlemmer samt ligeså mange børn og unge. Bevægelsen er af dansk oprindelse, men mødte i sine første år KFUM.s verdensforbund, hvilket har givet megen inspiration om end også megen spænding i arbejdet, dels mellem et snævrere pietistisk arbejdssyn og et mere åbent, kulturelt, dels mellem verdensforbundets absolutte økumeniske linie og den danske konfessionalisme. KFUM og KFUK har i det internationale arbejde deres eget ansigt, idet de i modsætning til de fleste andre foreninger, der er interkonfessionelle, bekender sig til den evangelisklutherske kirke. Påvirkning udefra kan spores ved oprettelse og ved organisationsform, men ikke ret meget herudover. KFUM og KFUK i Danmark betragter sig derfor som et stykke dansk, kirkeligt ungdomsarbejde, og føler det ikke som en modsætning hertil i særlig grad også at være »Indre Missions ungdomsarbejde». Indtil 1016