1906 lededes arbejdet af et udvalg under Indre Mission, siden da har KFUM og KFUK hver for sig haft deres egen landsbestyrelse, der dog arbejder meget snævert sammen i fællesbestyrelsen, og f.eks. har fælles økonomi, fælles sekretæransættelse, fælles bladudgivelse o.s.v. På landet foregår det meste arbejde i hjemmene eller i missionshusene, der ejes af Indre Mission; i de fleste større byer har KFUM og KFUK hver sin bygning, i få tilfælde i fællesskab. Der findes foreninger i de fleste danske sogne. Foruden det direkte kristelige og bibelske oplysningsarbejde øves en social indsats. KFUM.s soldatermission har for tiden ca. 40 hjem i forbindelse med garnisonerne. KFUM.s og KFUK.s sociale arbejde har 7 fritidshjem for arbejdsledige, 4 for arbejdere, foruden banegårdstjeneste og rejseværn i København. I direkte forbindelse med organisationen står KFUM -spejderne, der tæller ca. 16.000 drenge og ledere, og KFUK-spejderne, som har ca. 18.000 ialt. i løsere tilslutning arbejder Frivilligt Drengeforbund (FDF) med ca. 25.000 børn og unge. Alt sker i snæver forbindelse med den danske kirke og dens præster. KFUM og KFUK har sit eget forlag »De Unges Forlag» og udsender månedligt en lang række blade for ungdom og ungdomsledere. De 2 største er »De Unges Blad» og »Ungdomsarbejderen». Gennem KFUM.s og KFUK.s missionskomiteer ydes støtte til missionærer i det fremmede, ligesom man gennem Dansk Kirke i Udlandet (se Utlandsverksamhet) står bag 5 ungdomssekretærers arbejde i Sydslesvig. Endelig må omtales, at KFUM.s og KFUK.s idrætsforbund i de seneste år har været i stor vækst og nu tæller ca. 15.000. Arbejdet ledes fra et landskontor i København ved en generalsekretær, der som nærmeste medarbejdere har ca. 20 landssekretærer. I »Den kristelige Ungdomsbevægelses Fællesråd» mødes repræsentanter for KFUM og KFUK, KFUM- spejderne, KFUK-spejderne, FDF og søndagsskolen til overvejelser af fælles problemer. De danske Ungdomsforeninger knytter sig til den grundtvigske retning i 1017 UNGDOMSARBETE dansk kirkeliv. Der har været en udpræget modvilje mod organisation og mod at det for tydeligt i formålsparagraffen blev understreget, at foreningerne havde kristeligt sigte, idet dette burde fremgå af livet. Den formulering, som man nåede frem till i 1920, og som gælder endnu, lyder sådan: det er foreningernes formål at fremme sammenhold og fællesskabsfølelse mellem ungdommen og ved folkelig og kristelig oplysning hjælpe den frem til målet: en vågen, dansk, kristen ungdom. De første foreninger stiftedes i 1870erne. Bevægelsen tæller idag ca. 45.000 i ca. 500 foreninger. Landssammenslutningen blev til i 1903. Den nære forbindelse til dansk højskoleliv præger foreningernes arbejde, der på samme måde som KFUM .s ofte foregår i hjemmene, men også ofte i forsamlingshusene. Man samles ikke for først og fremmest at møde faglig oplysning, men for at høre om det fælles menneskelige. Det er hensigten at vække de unges længsel efter et rigere menneskeliv. Talerne skal give indtryk af folkeliv og menighedsliv, og som på højskolerne foretrækker man det levende åndsbårne ord. Ved mødeaftnerne opføres skuespil, der arrangeres diskussionsaftner og studiekredse, der drives gymnastik og boldspil. Højskolesangbogen bruges flittigt, ligesom tiden efter foredragene anvendes til sanglege og folkedans. Organisationen støtter de danske ungdomsforeninger i Sydslesvig, og står økonomisk bag det grundtvigske soldaterarbejde. I de seneste år har man lagt stærk vægt på at bringe unge fra de nordiske lande i forbindelse med hinanden og har derfor arrangeret »nordiske uger». Der er på dette felt samarbejde med »Noregs Ungdomslag» og »Jordbrukarungdomens Förbund» i Sverige. Sammenslutningen udgiver medlemsbladet »Dansk Ungdom», som udkommer ugentlig. Arbejdet ledes af en hovedbestyrelse og først for ganske nylig har man antaget lønnet sekretærhjælp. De danske Ungdomsforeninger og KFUM og KFUK arbejder side om side i mange sogne, men har ikke noget samarbejdsorgan »i toppen». De mødes i forskellige tvær- 1018