Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Ungdomsarbete
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1906 lededes arbejdet af et udvalg under
Indre Mission, siden da har KFUM og KFUK
hver for sig haft deres egen landsbestyrelse,
der dog arbejder meget snævert sammen i
fællesbestyrelsen, og f.eks. har fælles
økonomi, fælles sekretæransættelse, fælles
bladudgivelse o.s.v.
På landet foregår det meste arbejde i
hjemmene eller i missionshusene, der ejes af
Indre Mission; i de fleste større byer har
KFUM og KFUK hver sin bygning, i få
tilfælde i fællesskab. Der findes foreninger i
de fleste danske sogne. Foruden det direkte
kristelige og bibelske oplysningsarbejde øves
en social indsats. KFUM.s soldatermission
har for tiden ca. 40 hjem i forbindelse med
garnisonerne. KFUM.s og KFUK.s sociale
arbejde har 7 fritidshjem for arbejdsledige,
4 for arbejdere, foruden banegårdstjeneste
og rejseværn i København. I direkte
forbindelse med organisationen står KFUM
-spejderne, der tæller ca. 16.000 drenge og ledere,
og KFUK-spejderne, som har ca. 18.000 ialt.
i løsere tilslutning arbejder Frivilligt
Drengeforbund (FDF) med ca. 25.000 børn og
unge. Alt sker i snæver forbindelse med den
danske kirke og dens præster.
KFUM og KFUK har sit eget forlag »De
Unges Forlag» og udsender månedligt en
lang række blade for ungdom og
ungdomsledere. De 2 største er »De Unges Blad» og
»Ungdomsarbejderen».
Gennem KFUM.s og KFUK.s
missionskomiteer ydes støtte til missionærer i det
fremmede, ligesom man gennem Dansk Kirke
i Udlandet (se Utlandsverksamhet) står bag
5 ungdomssekretærers arbejde i Sydslesvig.
Endelig må omtales, at KFUM.s og KFUK.s
idrætsforbund i de seneste år har været i stor
vækst og nu tæller ca. 15.000. Arbejdet ledes
fra et landskontor i København ved en
generalsekretær, der som nærmeste
medarbejdere har ca. 20 landssekretærer. I »Den
kristelige Ungdomsbevægelses Fællesråd» mødes
repræsentanter for KFUM og KFUK, KFUM-
spejderne, KFUK-spejderne, FDF og
søndagsskolen til overvejelser af fælles
problemer.
De danske Ungdomsforeninger
knytter sig til den grundtvigske retning i
1017
UNGDOMSARBETE
dansk kirkeliv. Der har været en udpræget
modvilje mod organisation og mod at det for
tydeligt i formålsparagraffen blev
understreget, at foreningerne havde kristeligt
sigte, idet dette burde fremgå af livet. Den
formulering, som man nåede frem till i 1920,
og som gælder endnu, lyder sådan: det er
foreningernes formål at fremme
sammenhold og fællesskabsfølelse mellem
ungdommen og ved folkelig og kristelig oplysning
hjælpe den frem til målet: en vågen, dansk,
kristen ungdom.
De første foreninger stiftedes i 1870erne.
Bevægelsen tæller idag ca. 45.000 i ca. 500
foreninger. Landssammenslutningen blev til
i 1903. Den nære forbindelse til dansk
højskoleliv præger foreningernes arbejde, der
på samme måde som KFUM .s ofte foregår i
hjemmene, men også ofte i
forsamlingshusene. Man samles ikke for først og fremmest
at møde faglig oplysning, men for at høre
om det fælles menneskelige. Det er
hensigten at vække de unges længsel efter et rigere
menneskeliv. Talerne skal give indtryk af
folkeliv og menighedsliv, og som på
højskolerne foretrækker man det levende
åndsbårne ord. Ved mødeaftnerne opføres
skuespil, der arrangeres diskussionsaftner og
studiekredse, der drives gymnastik og
boldspil. Højskolesangbogen bruges flittigt,
ligesom tiden efter foredragene anvendes til
sanglege og folkedans.
Organisationen støtter de danske
ungdomsforeninger i Sydslesvig, og står økonomisk
bag det grundtvigske soldaterarbejde.
I de seneste år har man lagt stærk vægt på
at bringe unge fra de nordiske lande i
forbindelse med hinanden og har derfor
arrangeret »nordiske uger». Der er på dette felt
samarbejde med »Noregs Ungdomslag» og
»Jordbrukarungdomens Förbund» i Sverige.
Sammenslutningen udgiver medlemsbladet
»Dansk Ungdom», som udkommer ugentlig.
Arbejdet ledes af en hovedbestyrelse og først
for ganske nylig har man antaget lønnet
sekretærhjælp.
De danske Ungdomsforeninger og KFUM
og KFUK arbejder side om side i mange
sogne, men har ikke noget samarbejdsorgan
»i toppen». De mødes i forskellige tvær-
1018
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 3 01:43:01 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ntu/3/0523.html