URHISTORIEN to forskellige recensionsfamilier. Skabelsesmyten var en bestanddel af den forasiatiske kultur, som allerede var kendt i Kanaan før Israel, og som man lærte at kende i Israel, da det lidt efter lidt voksede ind i Kanaan. Gunkel trængte imidlertid ikke frem till nogen kultisk forståelse af kap. 1. Men efter at Volz og Mowinckel havde erkendt, at den israelitiske nytårsfest var identisk med løvhyttefesten, og mente at kunne bestemme Jahves tronbestigelse efter sejren over kaosmagterne som nytårsfestens grundlag, måtte spørgsmålet melde sig, om man ikke i bibelen kunne finde nytårs- och efterårsfestens kultlegende. I trediverne blev den tanke da fremsat, at kap. 1:1—2:4a var den til den israelitiske nytårsfest hørende festlegende, ligesom »Enuma elish» var det til nytårsfesten i Babylon. Efter det indblik, som de nyere fund har givet os i den gamle kanaanæiske kult, må den bibelske skabelsesberetning imidlertid nu studeres navnlig på den kanaanæiske baggrund. Ligesom den babyloniske kender også de kanaanæiske kulttekster den unge Guds (Baals) kamp med og tilintetgørelse af dragen, her: Zabil Jammu (fyrsten Jam), det kanaanæiske kultrituals udtryk for havet, svarende til den babyloniske Tiamat (i bibelen: Tehom, 1. Mos. 1: 2). Spørgsmålet er nu, om sagen så blot skal forstås på den måde, at Jahve er gået ind i Baals rolle som dragekæmper, og stoffet derefter er blevet »afmytologiseret», »afstrejfet det groteske», og disponeret ind i et bestemt skema. Muligt er det nemlig også, at fortællingen er at opfatte som direkte antikultisk eller antimytisk. Jahve er ikke dragekæmper, men alene verdensskaber! Indenfor en sådan profetisk hensigt med fortællingen skulle da dens strenge disposition og skematiske inddeling ses. I beretningen kap. 2:4a—3: 24, hvor skabelsesmotivet er fortalt ind i et paradis- og syndefaldsmotiv, er slangen næppe en figur, som de gamle fortællere selv har opfundet. Men at den skulde være at sammenstille med eventyrets talende dyr o.1. er næppe troligt. Velsagtens er det Baal, Jahves store modstander fra kampen om Israels 1075 sjæl, der ligger til grund for slangeskikkelsen. I de to fortællinger kap. 1:1—2:4a og 2: 4b—3: 24 foreligger der — hvordan vi så end skal tænke os deres tilblivelseshistorie i Israel — to beretninger om, hvorledes ordenen i den tilværelse, vi lever i, er blevet til — hver med sine synsmåder og sine nuancer. Det skete altsammen i urtiden, da Gud fastlagde alle ting gennem sit velsignelsesord og sin forbandelse. Bag fortællingerne aner man kampen mod Kanaans Baal. Men som de nu foreligger for os, handler de om den Gud, som skabte verden og alt hvad der er i verden, og mennesket, som blev ulydig mod sin Gud og skaber. Det næste bibelen nu beretter om mennesket efter at have fortalt om dets ulydighed mod Gud er: brodermordet, det mest naturstridige af alt. Oprindeligt kan det stof, som er benyttet hertil af de hebræiske fortællere, ikke have haft noget at gøre med u. og det første menneskepars to sønner. Allerede forlængst så Stade, at Kains-fortællingen var et stammesagn. Den fra Israels historie bekendte nomadestamme, Kain, blev af Wellhausen som den første sat i forbindelse med kap. 4:1—16. I almindelighed mener man, at sagnet afspejler de fastboende fredelige bønders syn på de vilde, røveriske beduiner. I nyeste tid har tanken om, at fortællingen skulle vise tilbage til et kultisk motiv: Hyrdekongen, der »ihjelslås» af en offerpræst, gjort sig gældende. Kain-stamtavlen, 4:17—24, med sine 7 led har væsentlig samme navne som den 10-ledede Seth-stamtavle kap. 5. I 4: 19—22 hører vi om tre stamfædre — ikke til tre folk, men til tre håndværk eller erhverv: nomadelivet, musikken og smedehåndværket. I virkeligheden altså en slags »kulturhistorisk» motiv, som man kender paralleller til fra fønikiske og andre sagn. I vers 25-— 26 har vi som en variant til Kain-stamtavlen en Seth-stamtavle, af hvilken dog kun et brudstykke er medtaget, men dette indeholder en vigtig »religionshistorisk» notits: dengang begyndte man at påkalde Jahves navn. Med kap. 5 afbrydes der med en anden Seth-stamtavle, der tydeligvis hidrører 1076