- Project Runeberg -  Nordisk teologisk uppslagsbok för kyrka och skola / 3. P - Ö. Register /
1093-1094

(1952-1957)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utlandsverksamhet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den første spire til DKU begyndte dog i Berlin, hvor der siden 1912 havde været holdt regelmæssige danske gudstjenester; men lige efter den første verdenskrig henvendte menigheden sig i 1918 til en kreds af mennesker i Danmark om hjælp til at få rejst en dansk kirke i den tyske hovedstad. Denne henvendelse resulterede i, at der blev dannet et udvalg med redaktøren for Kristeligt Dagblad, Ernst Kjærsgaard og den kendte københavnske sognepræst, A. Fibiger i spidsen. I dette udvalg fødtes tanken om på bredt grundlag at tage et kirkearbejde op blandt danske i udlandet, og da den blev virkeliggjort den 25. marts 1919, som regnes for DKUs stiftelsesdag, valgte man den daværende biskop over Lolland-Falster stift, C. Wegener, som formand. Det første arbejde, der blev knyttet til DKU var således det igangværende kirkearbejde i Berlin, hvor lønnen delvis blev skaffet gennem en statsbevilling. Menighedens første præst var Bent Lindhardt. Det største arbejde fik DKU i Sydslesvig. Sønderjylland var i 1920 blevet genforenet med Danmark, og danske kredse i byen Flensborg, der ikke kom med ved genforeningen, henvendte sig til DKU om hjælp til ansættelse af en dansk præst. Der havde tidligere været holdt gudstjenester i Flensborg på dansk, men af tyske præster; nu ønskede man en præst fra Danmark. Den første præst blev den senere biskop i Haderslev stift, C. W. Noack, som nu er DKUs formand. Antallet af præster i hele Sydslesvig voksede hurtigt til 3, og endvidere blev der ansat 2 ungdomssekretærer; men efter den sidste verdenskrig blev arbejdet i Sydslesvig udvidet meget stærkt. Den nationale vækkelse her nødvendiggjorde, at antallet af udsendinge i løbet af få år måtte udvides fra 5 til 35 udsendinge, der er spredt over hele landsdelen. Denne stærke udvidelse af arbejdet sprængte naturligvis DKUs budget, hvorfor den danske stat trådte hjælpende til. DKU har ialt 50 udsendinge (36 præster og 14 sekretærer), hvoraf 35 (25 præster og 10 sekretærer) arbejder i Sydslesvig. Arbejdsstederne er følgende: Sydslesvig, Berlin, Kiel, Paris, London, Zürich, Stock- 1093 UTLANDSVERKSAMHET holm, Göteborg; Buenos Aires, Tandil og Necochea i Argentina; Rio de Janeiro i Brasilien, Edmonton, Alta., St. John, N.B., London, Ont., og Vancouver, B. C.i Canada samt Sydney i Australien. Foruden disse steder har DKU også haft følgende arbejdssteder, der nu er nedlagte: Shanghai, Kina og Chirgua, Venezuela samt virket blandt danske arbejdere, der under den anden verdenskrig havde beskæftigelse i Tyskland. I 1936 blev DKU og foreningen »Derude» sluttet sammen, hvorefter DKU overtog forpligtelsen til også at virke blandt dansk ungdom i udlandet. DKU har således 14 ungdomssekretærer, der har denne specielle opgave. DKUs øverste myndighed er et repræsentantskab på ca. 335 medlemmer repræsenterende folkekirkens forskellige retninger; således er alle Danmarks biskopper medlemmer. Som formand har DKU hidtil ønsket en biskop. DKUs nuværende formand er biskop C. W. Noack, Haderslev. Den daglige ledelse er lagt i hænderne på en bestyrelse på 9 medlemmer, hvis formand er sognepræst Sven Nielsen, København. DKUs årlige budget er på ca. kr. 1.350.000, hvoraf ca. kr. 650.000 er statstilskud. Resten indkommer ved frivillige gaver og kollekter, bl.a. ved en årlig »Alle Helgens Kollekt» i næsten alle landets kirker. For at sprede kendskab til DKUs arbejde udsendes et blad »Dansk Kirke i Udlandet», der udkommer i ca. 36.600 eks. 6 gange årligt. Litt.: Festskriftet DKU 1919—1944 (Khvn 1944) ; Sydslesvigs kirkekalender 1948—51; DKUs årbog (Khvn 1956). J.F. Innan Finland blev självständigt, inriktades u. på de finsktalande lutheraner, som bodde i Ryssland. Efter freden i Stolbova (1617) hade finska nybyggare flyttat över till Ingermanland, där lutherska församlingar grundades. Även efter det Sverige hade förlorat Ingermanland (1721), fortlevde den lutherska kyrkan där. Officiellt hade Finlands kyrka ingenting att göra med den ingermanländska, men då denna fick sina präster från Finland, upprätthölls härigenom en livlig växelverkan som blev avbruten först av den ryska revolutionen. 1094

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 3 01:43:01 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntu/3/0561.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free