dom. Desuden vedtoges det at udgive en fransk bibeloversættelse, der besørgedes af Olivétan 1532—35 og blev et sprogligt mesterværk af vidtrækkende betydning. Kampen mod de franske protestanter ramte også v., der blev dræbt i tusindvis eller fordrevet. Også de italienske v. gik over til reformationen og antog en calvinsk-presbyteriansk bekendelse og kirkeforfatning. I 17. årh. udsattes v. for langvarige blodige forfølgelser. Deres heltemodige martyrsind vakte de protestantiske magters beundring. 1655 søgte Cromwell at intervenere. Efter Nantesediktets ophævelse 1685 fulgte nye lidelser. Trods tapper modstand var v. til sidst næsten udryddet eller fordrevet. 1848 fik v. religionsfrihed og medborgerrettigheder, omend der stadig fra katolsk side blev lagt dem hindringer i vejen. 1914 fik samfundet sin nuværende forfatning. V. danner nu en selvstændig evangelisk minoritetskirke i Italien. De driver et energisk evangelisationsarbejde med omfattende bog- og bladvirksomhed og har kirker i mange italienske byer. Deres egentlige hjemsted er stadig »dalene», afsides beliggende i nærheden af Turin, hvor halvdelen af befolkningen er protestanter. V. har et udmærket skolevæsen og eget teologisk fakultet i Rom (3 professorer og flere docenter) og har desuden sat et omfattende kristeligt-socialt arbejde i gang (diakonisseanstalt, hospitaler, børnehjem, alderdomshjem o.s.v.). Arbejdet støttes af kredse i udlandet. Kirken ledes af en »moderator», dens øverste styrelse vælges af den årlige synode (i Torre Pellice ved Turin), der består af præsterne og et antal lægmænd. Medlemstallet er ca. 26.500 (1954) hvortil kommer nogle tusinde »sympatisører», der af hensyn til de borgerlige følger ikke træder over. I Sydamerika er der ca. 15.000 v. Desuden findes enkelte menigheder bl.a. i U.S.A. og Schweiz. Litt.: K. Müller, Die Waldenser und ihre einzelnen Gruppen bis zum Anfang des 14. Jahrhunderts (Gotha 1886); E. Comba, Storia dei Valdesi (3. ed. Torre Pellice 1935); A. Hugon— G. Gonnet, Bibliografia Valdese (Torre Pellice 1953); V. Vinay, Facolta Valdese di Teologia 1855—1955 (Torre Pellice 1955); 7. Konstantin- 1105 VALGMENIGHED Hansen, Valdeserne i Italien (Khvn 1909); Valdeserbladet, udg. af Den danske Valdeserkomité (Khyn, fra 1894). N. K. A. VALFART, se Heliga platser. VALGMENIGHED er en kirkelig særdannelse i den danske folkekirke“. 1834 nåede Grundtvig i kamp mod rationalismen frem til at regne stats (folke )kirken ikke for bekendelseskirke, men for en »borgerlig ordning» af religiøse forhold, omfattende rationalister og »gammeldags-troende» og nyttig i forhold til sin rummelighed. Menigheden blev fri i forhold til præsten ved sognebåndsløsning, præsten i forhold til menigheden ved »præstefrihed», så han selv afgør, hvem han vil have kirkeligt med at gøre, og dogmatiskliturgisk kun er bundet til at prædike og forvalte sakramenter efter bedste overbevisning. — De følgende år groede et stærkt grundtvigsk menighedsliv frem; friere kredse, især af gårdmandsklassen, samledes om grundtvigske vækkelsespræster, og 1855 løstes sognebåndet ved lov; enhver kunne nu selv vælge sin præst og ordne sine kirkelige anliggender hos ham. 1865 afsattes den ansete grundtvigske præst, Birkedal, som sognepræst i Ryslinge — for angreb på regeringens og kongens slesvigske og skandinaviske politik — men han fastholdt at være ordineret til præst, ikke blot i folkekirken, men også i Kristi kirke, og en stor del af sognet og alle hans sognebåndsløsere fulgte ham; først prædikede han i en lade, siden i et nyopført kapel. Just da søgte regeringen at skabe en alliance af godsejere og gårdmænd, og en indrømmelse til de sidste var v.-loven, der tillod en kreds på 20, uanset sognegrænser, at bygge kirke, vælge præst og danne menighed indenfor folkekirken og under dens tilsyn. Loven mødte næsten enstemmig og forbitret kirkelig modstand, men ansås for en politisk nødvendighed; den blev kabinetsspørgsmål, og indre som ydre politiske forhold gjorde regeringsskifte uønsket. 1868 gennemførtes loven, 1873 blev den permanent, og 1903 ændredes den, så at nu blot 10 kan danne v. og ikke mere behøver at bygge kirke, men kan bruge sognekirkerne. Bag dette lå ønske om at drage grundtvigske 1106