helgen Hellig-Niels, begyndte det oprindeligt fattige stift at vinde betydning. Afgørende synes biskop Svend at have været; han virkede i nøje tilknytning til den valdemarske kongeslægt og ærkebiskop Absalon og fik 1172 grundet det ansete cistercienserkloster i Øm. Efterfølgeren Peder Vagnsøn påbegyndte 1201 med pavelig støtte den stort anlagte romanske domkirke indviet til St. Clemens. 1203 stiftedes domkapitlet, først med 6, siden 15 kanonikater (og tre prælaturer); det var fra først af sekulært. I forbindelse med kapitlet oprettedes katedralskolen, som ikke mindst i senmiddelalderen hævdede sig smukt under den fremragende humanist Morten Børup. Striden om den kanoniske ret greb stærkt ind i stiftet; kapitlet spaltedes, og ærkebiskop Jacob Erlandsen søgte 1262 at trænge ind abbed Arnfast som biskop; han var mistænkt for kongemord og kunne ikke hævde sig; paven udnævnte Tyge, der var udtalt national-kirkelig og kom i de heftigste konflikter med cistercienserne i Øm, som han ville underlægge sig; på et af de dramatiske møder bandlyste han abbed og munke, men åbenbart uden større effekt. Unionstiden fik Århus til at blomstre op som handelsby; bispe- og kapitelsgods øgedes betydeligt (en fremragende kilde haves i den endnu kun mangelfuldt udgivne »Liber Arhusiensis»); bisperne tilhørte adelen og var ofte fremragende mænd (Margrethes kansler Peder Lodehat, Ulrik Stygge, Danmarks gesandt i Basel, og Jens Iversen Lange, domkirkens velgører). Domkirken udvidedes meget betydeligt i gotisk stil og med et kostbart inventar (især altertavle og døbefont); den blev landets største og mest anselige. Den sidste katolske biskop, Ove Bille, bekæmpede den indtrængende reformation, som gjorde sig gældende med lutherske prædikanter i enkelte af Å.s byer; han anlagde et trykkeri for at bekæmpe kætteriet ad åndelig vej, og gennem det spredtes Paulus Helies (se Helgesen) antilutherske skrifter; selv opholdt denne reformkatolicismens førstemand sig en tid i Århus, fordrevet af Christiern II fra København. Ove Bille håbede på en reformeret katolsk kirke; han modsatte sig derfor først Christian III.s valg, men gav tilsidst »græ- 1233 ÅRHUS STIFT Domkirken i Århus. Opført omkr. 1200, ombygget og udvidet i det 15. årh. dende» sit bifald. 1536 ville den nye konge, der nærede stor respekt for bispen, helst undgå at arrestere ham, men Ove Bille nægtede at godkende den nye ordning og holdtes en kort tid fanget. Reformationens reduktion af bispesædet og gradvise ophævelse af domkapitlet var økonomisk en katastrofe for Århus by; i 300 år spillede den ingen større rolle, og i det almindelige kirkeliv gjorde Å. sig ikke stærkt gældende; mest grund er der til at nævne biskop P. Hygom, en ægte hallenserpietist, der ensidigt og heftigt søgte at fremkalde vækkelse i stiftet og også opnåede at se enkelte pietistiske cirkler danne sig om vakte præster, mens også herrnhutismen (især på Randers-egnen) fik tilholdssteder. Kort efter 1800 optrådte en ejendommelig vækkelse i den sydlige del af stiftet, kaldet »de stærke jyder», en lille energisk gruppe af bønder, som gang på gang henledte landets og regeringens opmærksomhed 1234