ÄTERLÖSNING på sig ved stejlt at afvise de rationalistiske kirkelige og pædagogiske håndbøger og gennemføre deres kamp så hårdnakket, at man endnu idag bruger Kingos salmebog og Pontoppidans katekisme i kirker og skoler i de pågældende (nu meget få) sogne. »De stærke jyder» var i kontakt med både haugianere og herrnhuter fra Christiansfeld, men deres egentlige motiv er snarest at søge i bondestædighed; de er det første vidnesbyrd om en folkelig, socialt betonet vækkelse i Danmark. Fra midten af det 19. århundrede voksede byen Århus (ved havne- og baneanlæg) meget betydeligt og er nu landets næststørste by (ca. 150.000 indbyggere); det medførte en udvidelse af den kirkelige aktivitet, adskillige nye kirker (Aarhus Kirkefond 1906) er bygget og et kristeligt-humanitært forenings- og organisationsliv har floreret. Den centrale beliggenhed har ofte medført, at store kirkelige møder holdes i byen. Gennemgående indtager Indre Mission en stærk position i de østjyske byer, men iøvrigt er det karakteristisk, at vækkelserne i det 19. århundrede ikke i videre grad berørte stiftet; Østjylland har et gammelkirkeligt og et moderne sekulariseret præg, men kun pletvis spor af vækkelse. Hvor den kom, som på Djursland og Mols, skete det almindeligvis ret sent i århundredet og uden større dybdevirkning. Den grundtvigske indflydelse var oprindelig ikke stærk; noget kan det have betydet, at biskop Brammer i den afgørende periode gjorde alt, hvad han formäåede, for at holde grundtvigske præster borte fra Å. Det kirkelige liv har — også takket være de store købstæder med sogne på op til 30.000 indbyggere og en mængde meget små landsogne — et mere uhomogent præg end de andre provinsstifter, og ved stiftsomlægningen 1922 mistede Å. sin sydligste og mest ejendommelige del til Haderslev* stift. I det 20. århundrede har Å. indtil bispevalgsloven (1922) haft moderat grundtvigske bisper; siden har det med indre missionske stemmer valgt bisper af Kirkeligt Centrum. 1942 oprettedes ved det nye Århus Universitet et teologisk fakultet med 5 professorater og (1955) 150 teologiske studenter. 1235 Ä. omfatter 5.987 km’ med 542.959 indbyggere, det har 13 provstier med ialt 342 kirker og 242 præster, deraf 186 sognepræster og 7 valgmenighedspræster. Biskopper: Reginbrand 948; Christiern ca. 1060; Ulkeld ?—1134; Illuge 1134—?; Eskil ?2—1166; Svend 1166—91; Peder Vagnsøn 1191—1204; Skjalm Vagnsøn 1204—15; Ebbe 1215—22; Peder Elavsøn 1224—46; Peder Ugotsøn 1249—60; (Arnfast 1262); Tyge 1262—72; Peder ca. 1274; Jens Assersen 1288—1306; Esger Juul 1306—10; Esger Bonde 1310—25; Svend 1325—52; Poul 1352—69; Olaf 1371—86; Peder Lodehat 1386— 95; Bo Mogensen 1395—1424; Ulrik Stygge 1424 —49; Jens Iversen Lange 1449—82; Ejler Madsen Bølle 1482—91; Niels Clausen 1491—1520; Ove Bille 1520—36. Efter reformationen: Mads Lang 1537—57; Laurids Bertelsen 1557—88; Peder Winstrup 1588—91; Albert Hansen 1591—95; Jens Gødesen 1595—1626; Morten Madsen 1626—43; Jakob Matthiesen 1645—60; Hans Brochmand 1660— 64; Erik Grave 1664—91; Hans Braëm 1691— 1713; Hans Ocksen 1713—38; Peder Hygom 1738 —64; Poul Bildsøe 1764—77; Jørgen Hee 1777— 88; Hector Janson 1788—1805; Andreas Birch 1805—29; P. H. Mønster 1829—30; J. Paludan-Müller 1830—45; G. P. Brammer 1845—81; B. J. Fog 1881—84; Johs. Clausen 1844—1905; Fredrik Nielsen 1905—7; H. S. Sørensen 1907— 16; T. L. Schiøler 1916—31; F. C. Bruun-Rasmussen 1931—40; C. J. Skat Hoffmeyer 1940—. Litt.: E. Haugsted, Bispedømmets historie (i Aarhus gennem tiderne 1, Khvn 1939); dens., Biskopper, præster og kirker efter reformationen (i Aarhus gennem tiderne 3, Khvn 1941); Kirkelig håndbog, udg. af P. Nedergaard (Khvn 1955). P.G.L. ÅTERLÖSNING. Bibelteologiskt. Andra artikeln i Luthers Lilla katekes har som överskrift: Om Guds Son och återlösningen. Termen å. knytes här till Kristi verk i dess totalitet. Den står därmed som ett parallellbegrepp till »frälsning». I N.T. har å. sin närmaste förankringi begreppet &roXúTtpwotç och besläktade uttryck, i vilka det talas om hur människan genom Kristus befrias (èdAsudepia) Och »löses» från fångenskap och träldom. Också här är å. ett parallellbegrepp till frälsning. Men på samma gång markerar å., liksom det närbesläktade »förlossning» vissa bestämda, högst väsentliga aspekter på frälsningen och försoningen. 1236