Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÆGYPTEN. 1. Den ægyptiske religions
historie. I overensstemmelse med landets
geografiske struktur opstod der i fjern
forhistorisk tid (før 3400 f. Kr.) en række
lokalkulter bestående af konkret opfattede
guddomme (løve, krokodile, slange, fugle, træer,
planter, ja, endog døde genstande).
Overgangen fra jæger- til agerbrugerkultur har
sat sine tydelige spor i lokalgudernes art og
anseelse. Sammenslutningen af de mindre
samfund til større med en by som
midtpunkt har været forudsætningen og
betingelsen for kultsammensmeltninger i forskellig
form, hvoraf gudefamilien, navnlig triaden
er det mest karakteristiske eksempel.
Falkegudernes vandring fra guden Horus’
oprindelige hjemstavn i deltaet og
omdannelsen af lokalguder af ganske anden karakter
til falkeguder og Horusguder må også uden
tvivl sættes i forbindelse med politiske
begivenheder. Det voksende statssamfund har
medført en vis universalitet indenfor
gudeverdenen.
Gudernes menneskeliggørelse enten i form
af menneske med dyrehoved eller af
menneske bærende den gamle konkrete
genstand som et symbol har tjent denne
udvikling vel. Ligeledes visse lokalguders
udstyrelse med almindelige egenskaber,
Ibisguden Thoth med skrivergudens,
vædderen Chnum med pottemagerens, og
naturguder, især frugtbarhedsguder som tyre- og
frøguder.
Det er ejendommeligt, at hverken solguden
Re, himmelgudinden Nut eller jordguden
Geb tilsyneladende har haft nogen
udpræget lokal kult, før de i Heliopolis på
grænsen mellem Øvreægypten og Nedreægypten
er indgået som led i flere på hinanden
følgende kosmiske systemer, der forekommer
1245
velegnede som religiøse verdensanskuelser
for en hele landet omfattende statsdannelse.
Det betydeligste af disse systemer opfatter
kaos som guden Atum. Atum avlede med
sig selv de atmosfæriske guder Schu og
Tefnut, luft og væde, som atter i ægteskab
frembragte Nut og Geb, himmel og jord.
Solguden identificeredes med Atum. Denne
af fem guder bestående kreds suppleredes
senere med de osirianske guder Osiris,
Isis, Seth og Nephthys, hvorved den
berømte heliopolitanske nigudekreds
opstod, som dannede forbilledet for lignende
gudesammenslutninger.
Osiris har oprindeligt været en lokal
heroisk skikkelse fra deltabyen Busiris, og
hans senere egenskaber som naturgud,
navnlig korngud, og som dødegud beror på
senere identifikationer og fortolkninger af
myten. Isis er hans dronning. Guden
Seth derimod med sin kone Nephthys
har været en lokal øvreægyptisk gud i
skikkelse af et fabeldyr. Med Osirissønnen H
or us, som ikke er nogen anden end den
omtalte gamle falkegud Horus fra vestdeltaet
aftegner en ny politisk faktor sig i billedet,
og Horus’ kamp og sejr kan således opfattes
som mytens konstatering af en
helhedsstats oprettelse.
I byen Hermopolis opstod en kosmogoni,
som omhandlede et kaos før skabelsen
bestående af tre guder: ur-oceanet Nu n,
evighedsmørket Kuk og uendeligheden Huh
tilligemed Amun, den
»hemmelighedsfulde». Disse guder havde deres kvindelige
partnere, som antydede deres frugtbare
tilstand, således at der bestod en
ottegudekreds.
Formentligt omkring den historiske tids
begyndelse, blev der gjort et forsøg på at
1246
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 3 01:43:01 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ntu/3/0637.html