ÄKTENSKAP 15). Herodot beretter om et ægyptisk felttog til Palæstina, som der sandsynligvis hentydes til i Jer. 37:5 og 11. Efter denne beretning følger som bekendt i 586 Jerusalems fald og ødelæggelse, medens store dele af folket tog deres tilflugt til den ægyptiske allierede, jfr. 2. Kong. 25:26, deriblandt profeten Jeremias, som forudsagde Nebukadnesars erobring af Æ. (Jer. 43: 9—10). Jeremias beretter (44: 1), at der på forskellige egne i Æ. fandtes jødiske kolonier. Vi kender fra persertiden (525—332) tilstedeværelsen af en sådan koloni i Elephantine ved Æ.s sydgrænse. 3. Kristendommen er efter overleveringen blevet bragt til Æ. af evangelisten Markus, men i det første årh. hører man kun lidt om menighedsliv, indtil de store forfølgelser under Decius (250) og under Diocletian (284— 305) gav stødet til de bevægelser, som frem for alt har givet kristendommen i Æ. sin historiske betydning. At der før denne »martyrernes æra», hvorefter man i senere tid gerne daterede begivenheder, har eksisteret en stærk kristen bevægelse fremgår ikke blot af forfølgelserne, men også af de talrige »kvitteringer» for fuldbragt kejseroffer, som er bevaret. Mange kristne søgte tilflugt til ørkenen, hvor de levede et asketisk eneboerliv. Beretningerne om asketernes hellige liv, apophtegmata patrum, har igennem tiderne i mange lande været betragtet som en hellig andagtsbog (jfr. Legend). Af disse eneboersamfund opstod det første kloster, stiftet af Pachom (Horusfalken) i året 323 ved Tabenese i nærheden af Dendera. Pachom gav de første klosterregler på ægyptisk og de har, oversat til græsk og latin, været forbilledet for senere tiders klosterliv. Der opstod hurtigt talrige klostre ud fra moderinstitutionen af hvilke det berømteste er det hvide kloster ved Atribe, som består endnu. Her var i begyndelsen af det 5. årh. den berømte abbed Schenute, fra hvis hånd store samlinger af munkeregler, breve, taler og hymner er overleveret. (Jfr. Klosterväsen.) Efter kirkemødet i Chalcedon (451) skilte den ægyptiske menighed sammen med andre monofysitiske kirkesamfund sig ud fra den 1251 byzantinske kirke, men netop derfor har den måske været i stand til at indordne sig i den stat, der opstod efter den arabiske sejr (640). Under kalifferne oplevede den endog en betydelig litterær blomstring, og selv om mange under de senere forfølgelser gik over til Islam, er der dog bevaret en kerne af den oprindelige menighed, som ledes af en patriark i Aleksandria.^ Kirkesproget er stadigt det koptiske, den sidste udvikling af det ægyptiske sprog, skrevet med græske bogstaver, og der er i de senere år blandt nationalistiske ægyptere en bevægelse igang for at genoplive det som talesprog. Se videre Alexandrinsk teologi, Koptiska kyrkan, Monofysitiske kirker. C. E. S.-H. ÄKTENSKAP. 1. Exegetiskt. I anknytning till 1 Mos. 2:24 betonas i N. T., att man och kvinna i ä. bli till »ett kött» (Matt. 19:5 f.). Begreppet »kött» får därvid ej fattas i snävt fysisk mening; »ett kött» står som uttryck för en hel och full, själsligt såväl som kroppsligt omfattande enhet makarna emellan. Man och kvinna bilda i ä. tillsammans en livsenhet, en organism, en kropp (jfr 1 Kor. 6:16, där Paulus sätter likhetstecken mellan »ett kött» och »en kropp»). I människokroppen finnas nu många olika lemmar, var och en med sin uppgift. Den organiska gemenskapen karakteriseras av enhet i mångfald; det är det differentiella, som konstituerar gemenskapens rikedom (1 Kor. 12: 14 ff.). Denna rikedom är för ä:s del förhanden, i det man och kvinna i skapelsen fått olika utrustning med hänsyn till deras ömsesidiga behov, för att de skola komplettera och fullkomna varandra (märk Matt. 19:4, 5, där Jesus anknyter 1 Mos. 2: 24 till 1 Mos. 1: 27). I N. T. förekomma inga direkta uttalanden om monogami — polygami. Såväl Jesu (t.ex. Matt. 5:32, 19:9) som Pauli (t. ex. 1 Kor. 7:4) undervisning förutsätter likväl det monogama äktenskapet. Belägg för att N.T. ej helt skulle ta avstånd från polygamien har man menat sig finna i 1 Tim. 3:2, 12 och Tit. 1:6, där det kräves av en församlingsföreständare resp. församlingstjänare och äldste, att en sådan skall vara 1252