Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Skoleloven og kvinderne (af + +)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hænder, nåar den samtidig gaar ud fra, at kvinder vel maa betragtes
som brugbare, men tillige som mindre udviklede kræfter.
Hvorfor har det da været saa magtpaaliggende for kommissionen
at faa fastslaaet, at lærerinder er mest anvendelige i skolens lavere af
deling?
Sandsynligvis alene af den grund, at med hensyn til lønnings
regulativet bestemmer § 21 „at lavmaalet fastsættes særskilt for
lærerposter i folkeskolens anden afcleling og særskilt for poster i
smaaskolen", Da liegt der hund begraben. Kommissionen har fundet
det altfor skrigende uretfærdigt at fastsætte lønnen for en lærerinde,
nåar him f. eks. bestyrer en folkeskole paa landet, lavere encllærerens.
Det indrømmes nemlig, at lærerinder om end sjeldnere kan blive
foretrukne for lærere og ansatte i skolens høiere afcleling, inedens
unge lærere endog oftere kan maatte nedlade sig til at læse i smaa
skolen. Men til beroligelse for dem, der ikke vil kunne flnde sig i
en efter den gjængse opfatning saa forkjert ordning, tilføier kommis
sionen: „Sandsynligvis vil udviklingen medføre, at den nye bestem
melse i sin virkning kommer til væsentlig at falde sammen med den
nugjældende, idet flertallet af lærerposter i smaaskolen antagelig vil
blive besatte med lærerinder".
Kommissionen har virkelig maattet indrømme, at nåar en lærer
inde, „besidder en saadan dygtighed og saadan fysisk og moralsk
kraft, at man bør betro hende den ansvarsfulde stilling som leder af
en folkeskole paa landet, vilde det være ubilligt paa grund af hendes
kjøn at negte hende den efter arbeidet afpassede løn". Men man faar
det bestemte incltryk, at kommissionen ikke havde vovet at vedkjende
sig denne opfatning, hvis den havde kunnet tænke sig, at det i praksis
vilde faa nogen betyclning.
For landsskolen har kommissionen altsaa ikke villet fastsætte
lønnen forskjellig for lærere og lærerinder, men den har dog ment at
burde gjøre nogen forskjel alligevel. Det vilde være for meget at
hæve alle monopoler med en gang! Mændene burde ialfald beholde
retten til at spise mere end kvinclerne, og saa fik man da i § 23 en
bestemmelse om, at kostholdsgodtgjørelsen kan sættes lavere for læ
rerinder end for lærere. Et mindretal inden kom. (Kosing og Ull
mann) stemmer dog mod §ens sidste led, „fordi kvinder efter clets
formening tiltrænger ligesaa stor kostholdsgodtgjørelse som mænd".
Men flertallet antager, „at elet er i lærerindernes interesse, at for
holdet bliver uforandret som hidtil". Det er vanskeligt for udenfor
staaende at slutte sig til, hvilke disse interesser kan være, oppe i
dagen ligger de ialfald ikke, og vi føler derfor stærkt savnet af en
grundigere motivering paa dette punkt.
§ 22 i udkastet til love om folkeskolen i kjøbstæderne lyder:
102
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
