Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - »Gnaverne« og »Dagbladet« (af hm.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
resten ikke, at der er synderlig forskjel paa, at lave en historie og at
kolportere en vitterlig lavet historie; thi at historien om musen i South
port er lavet, det gaar vel ogsaa Dagbladet ud fra, idet det betegner
den som „en spøg“.
Dernæst fralægger Dagbladet sig ansvaret for de artikler, som
har staaet paa dets Iste side „om kvindesagen i almindelighed og
kvindestemmeretsspørgsmaalet i særdeleshed“. Om disse artikler giver
nemlig Dagbl. den oplysning, at „de fleste‘! af dem ,,i regelen“ skriver
sig fra kvinder, som nyder megen anseelse blandt kvindesagens til
hængere. — Oplysningen er god. Man faar vide, at af de meget faa
alvorlige artikler, som Dagbladet for egen regning*) har indeholdt
om kvindesag og kvindestemmeret — væsentlig historiske oversigter
og notiser — skriver de fleste sig fra kvinder. Dagbladets fortje
neste bestaar altsaa deri, at det ikke har nægtet dem optagelse.
Hvad min karakteristik af ,.Dagbladets“ holdning ligeovorfor vor
sag angaar, saa er forøvrigt min dom ikke bygget paa nogen enkelt
af de artikler, som har staaet paa bladets Iste side. Det er „Dag
bladets“ hele forhold til sagen og — jeg vil sige — snarere det, som
ikke har staaet at læse end det, som har staaet at læse, som har givet
mig og jeg ved mange med mig det indtryk, at Dagbladets interesse
for vor sag ikke er særdeles varm og hjertelig. Noget termometer for
aadanne temperaturmaalinger har man jo ikke. — Men relativt kan dog
maaske intensiteten i Dagbl.s følelser for kvindesag og kvindestemme
retssag bestemmes gjennem en sammenligning med dets optræden lige
overfor andre store liberale sager. Lad os til eksempel tage arbeider
sagen. Hvilken umiddelbarhed og hjertevarme lægger ikke Dagbl. ind i
sit forhold til denne sag. Det nøier sig ikke med at give plads for hvad
arbeiderne seiv har skrevet. Det optræder af eget initiativ med magt
og fynd, udbreder gjennem referater kjendskab til og interesse for alt,
hvad der företages til sagens fremme, er altid rede til forsvar, hvor
den angribes.
Sammenlign saa hermed Dagbl.s optiæden ligeoverfor kravet paa
stemmeret for kvinder. Hvad har Dagbl. gjort for at vække inter
essen for denne sag? Hvad ved f. ex. Dagbladets læsere om de fore
drag, som i den senere tid har været afholdt af kvinder rundt om i
landets byer, foredrag, som efter alle vidnesbyrd hai’ havt den aller
største betydning og endog har været betegnet som epokegjørende?
De fattige meddelelser, som Dagbl. har indtaget om disse møder, skal
sandelig ikke have været til synderlig hjælp i den af kvinder reiste
*) De artikler, som har staaet under forfatternavn, regner jeg naturligvis
ikke med; disse har jeg ikke regnet Dagbladet kverken til fortjeneste
eller til ansvar.
75
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
