Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste April - Drømme i ørkenen (ved Arne Dybfest)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Drømme i Ö r k e n e n,
(Efter det engelske ved Arne Dybfest).
Jeg reiste over de afrikanske sletter. Solen brændte og sved, og
jeg blev træt. Jeg førte min hest op mod et træ, tog sadelen af og
lod den græsse blandt de solbrændte buske. Den brune, øde slette
strakte sig til alle kanter vid og uendelig mod horisonten. Jeg satte
mig under træet, thi heden var trykkende og luften uden et pust.
Om en liden stund blev jeg døsig og lagde mig til at hvile med hodet
paa min sadel.
Da syntes jeg, jeg stod i en ørken, livor sandet hvirvlede om
kring. Jeg saa to store skikkelser, lig ørkenens trækdyr; den ene laa
udstrakt paa sandet, den anden stod nær ved. Jeg betragtede nys
gjerrig den, som laa paa marken; thi den havde en stor byrde paa sin
ryg, og sandet laa tykt rundt den, som om aarhundreder havde dyn
get det op. Der stod ogsaa en ved min side og saa paa den, og jeg
sa til ham: „Hvad er denne store skikkelse, som ligger der i sandet?"
Og han svarede: „Det er kvinden, som bærer mænd i sit legeme."
Og jeg sa: „Hvorfor ligger hun der ubevægelig med sandet
dynget op rundt sig?“
Og han svarede: „I lange, lange aar har hun ligget her, og vinden
har blæst over hende; den ældste, allerældste mand har aldrig set
hende bevæge sig; den ældste, allerældste bog beretter, at hun laa
her da, som hun ligger nu, med sandet rundt sig. Men længe før den
ældste bog, længe før de ældste nedtegninger af menneskets erin
dringer findes hendes mærker og fodtrin inde i klipperne og paa old
tidens brændte ler. Side om side med hans, som nu staar nær hende,
kan du tinde dem; og du skal vide, at hun, som nu ligger der, engang
vandrede med ham fri over bjergene,“
103
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
