Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de Juni - Et pædagogisk kunststykke (ved C. W.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
denne beslutning var nærmere undersøgt blot en grille af faderen.
Han vilde nemlig ndføre et pædagogisk prøvestykke, for i gjerningen
at gjendrive den bekjendte pædagog Basedow. Denne havde nemlig
af sin læreplan udelnkket: historie og mathematik, et alvorligt sprog
studium og læsningen af klassikerne. Hans disciple skulde derimod
blot paa en legende maade tilegne sig de saakaldte realvidenskaber.
Men netop denne legende maade tirrede den alvorlige og grundige
Schlözer i den grad til heftig modstand, at han besluttede at slaa
ind paa netop den modsatte fremgangsmaade og brugte sin første
fødte til experiment.
Denne plans gjennemførelse lettedes i høi grad ved den om
stændighed, at Dorothea i sin tidligste alder viste sjeldne anlæg og
usædvanlige evner. I en alder af kun 2 aar fik hun undervisning i
strikning, og man begyndte at lære hende at tale plattysk; dette
sidste fandt faderen for uundværligt som hjælpemiddel ved det frem
tidige studium af de dermed beslægtede sprog. Et aar senere be
gyndtes med franske sprogøvelser. I 4-aars alderen begyndte barnet
at læse tysk ved hjælp af en netop til dette brug af faderen forfattet
liden læsebog. Den grammatikalske undervisning i det franske sprog
begyndte først med hendes niende aar. Omtrent samtidig hermed be
gyndte hun ogsaa at lære engelsk. Yed omgang med englænderinder
drev hun det til stor fuldkommenhed i dette sprog. I elleve aars
alderen begyndte undervisningen i det italienske sprog, men vedvarede
kun i 3 maaneder, efter hvilken tid hun ledsagede faderen paa en
reise til Italien. 6 maaneders ophold her tilegnede hun
sig en saadan færdighed i dette sprog, som om det skulde have været
hendes modersmaal. I sit 16de aar lærte hun svensk og hollandsk
ved hjælp af en sproglære og en ordbog. Allerede i sit 9de aar
havde hun begyndt med latinen og inden sit 16de aar, i hvilket hun
begyndte at lære hebraisk, græsk og spansk, havde hun læst næsten
alle historiske forfattere, men af digterværkerne næsten intet.
Dorothea led vistnok meget ved dette tørre sprogstudium. Iet
af faderen forud fastsat tidsrum maatte hun fuldstændig have lært
hvert sprog, medens hun holdtes borte fra al slags skjønliteratur.
Faderen holdt nemlig læsning af digterværker for at være tidens
fordærv.
Allerede i sit 17de aar kunde Dorothea flydende udtrykke sig i
10 forskjellige sprog og underholde sig med lærde mænd om viden
skabelige gjenstande, og dermed var da ogsaa hovedformaalet for de
faderlige bestræbelser opnaat.
Paa lignende maade som med sprogstudiet gik man ogsaa frem
med de andre videnskaber, især historien og mathematiken. Ogsaa i
henseende til disse maatte datteren ubetinget underkaste sig faderens
187
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
