Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste September - Fredsbevægelsen i Europa (af Anna Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er den samme mistrøstighed, der ligger til grund for dette
ræsonnement, som i sin tid bragte den engelske filosof Hobbes til at
komme med sin mistrøstighedens trosartikel: Homo homini lupus o:
mennesket er en ulv mod mennesket. — Men seiv om man ikke stræk
ker sin tro saavidt som til det, at menneskene skulde kunne blive saa
gode, som de burde være, saa kan jeg berolige dem med, at for
denne sags skyld er det heller ikke nødvendigt. Det er nemlig ikke
alene sansen for det gode, som driver menneskene til at ville „fred
paa jorden“; ogsaa deres materielle interesser peger i samme retning.
Og det kan nok hænde, at de mistrøstige har ret i det, at dette
endnu er en solidere grundvold eller en mægtigere drivkraft for vort
arbeide her.
Den anden indvending mod dannelsen af nogen norsk fredsför
ening er den: vi nordmænd er alle fredsvenner, følgelig er det over
flødigt at stifte nogen fredsförening her. Er den første indvending
snarest til at graate over, saa er denne til gengæld nærmest til at
le ad. Hvad kunde nemlig være heldigere for en fredsförening end
dette, at alle er enige om, at de vil det, den sætter op somsitmaal?
Det er en misforstaaelse det, at en fredsförenings eneste opgave er den,
at overbevise folk om, at krig er et onde. Granske vist er dette det første,
den maa søge at opnaa, da denne overbevisning er nødvendig som grund
vold for alt virkelig praktisk arbeide paa sagens gjennemførelse. Men det
er kun det indledende arbeide, og er det indledende arbeide her over
flødigt, saa er det selvfølgelig saameget desto bedre. Vi kan da strax
gaa over til alt direkte arbeide. Og er det sandt dette, at alle nord
mænd af naturen er fredsvenner — jeg tror gjerne, det er saa; thi
nordmændene er et demokratisk folk — saa kan der blive en stor
og mægtig förening og et stort og mægtigt arbeide gjort. Thi man
maa ikke bilde sig ind, at det er gjort med det, at vi alle vil fred.
Den ene enkelte vilje betyder ingenting; alle de enkelte viljer betyder
ikke synderlig mere; det er den organiserede vilje, som er magt.
Dette er en velkjendt sandhed nu i denne foreningernes tid, da alle
mennesker slutter sig sammen, saasnart de har en eller anden fælles
interesse at varetage. Og —jeg gjentar det —er det saa, m. d. o. li.,
at I alle vil fred, saa siger jeg: slut jer sammen, og hjælp til i
arbeidet for freden; det er en af de store demokratiske sager, som
vor tid har født. Naar man ikke strax ser dette, saa er det fordi
denne endnu- er saavidt ukendt herhjemme, at almenheden ser den
som hængende oppe i skyerne, som et slags ethisk forkynder
arbeide ins blaue hinein. At den, seiv om toppen nok peger lidt op
i skyerne, dog staar med alle rødder i jorden, blir det nu min op
gave at vise.
Jeg skal først fortælle endel om sagens historie og de existerende
258
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
