Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste September - Fredsbevægelsen i Europa (af Anna Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fredsforeninger. Jeg skal ikke gaa tilbage og fincle frem alle de for
fattere og filosofer, de alle tiders store aander, som har seet krigens
vederstyggelighed og fredens nødvendighed jeg blev da aldrig fær
dig, og det har desuden for sägens nuværende historie liden interesse.
Thi de røster, der har hævet sig, har alle været røster i ørkenen;
tiltrods for dem, ser vi paa hvert af historiens blade beretninger om
kamp og seier, kamp og nederlag. Først i løbet af dette aarhundrede
har de spredte forkyndere fnndet sin menighed, og først i de sidste
decennier har denne menigheds arbeide begyndt at tage fart. Det
var nogle medlemmer af kvækermenigheden i London, som netop
under den store Europæiske krig i begyndeisen af dette aarhundrede
forbandt sig til det første fredsselskab. I samme aar (1815) dan
nedes i Amerika, uden at den ene vidste noget om den anden, to
fredsforeninger, en i New-York og en i Ohio. Efter disse fulgte da
baade i England og Amerika flere og flere foreninger, men alle for
holdsvis smaa og lidet vidtrækkende. Da kom i slutningen af 40-
aarene Elihu Burrit, med tilnavnet „den lærde grovsmed", fra Massa
chusetts over til Europa. Han havde allerede som ung over i Amerika
forkyndt fred mellem folkene paa grundlag af bibelen og Kristi lære.
Nu reiste han gjennem England, Frankrig og Schweiz, prædikede
thi det var nærmest en prædiken og spredte nogle ganske smaa
traktater, som han kaldte: „01]’eblade“, dels af religiøst, dels ethisk,
dels politisk og statistisk indhold. Og hans arbejde gav stødet til de
nuværende store fredsforeningers dannelse.
De største og vigtigste af de nu existerende fredsforeninger er
2 engelske: Peace Society og International Arbitration and Peace
Association og 1 fransk-schweizisk: Ligue internationale de la Paix et
de la Liberté. Formændene for begge de engelske selskaber, parla
mentsmedlemmet Henry Kichard, som nu i høst desværre er død, og
Hodgson Pratt har berejst hele det europæiske fastland med det maal
i alle større byer at stifte fredsforeninger af indflydelsesrige og prak
tiske mænd. Der existerer for tiden i Amerika 5 store fredsforeninger,
hvoraf den ene: The Christian Arbitration and Peace Society, hvis
formand er Alfred H. Love, en af kandidaterne ved sidste præsident
valg, har ikke mindre end 29 filialer. I Storbritannien findes der 8,
hvoraf en irsk; i Frankrig ligeledes 8; i Italien er der 2, i Neder
landene 2, i Sverige, Danmark og Ungarn hver 1, og i Tyskland 4,
hvoraf den ene har medlemmer udover hele Europa; det er en op
dragelsesforening, og jeg skal senere omtale den vidtløftigere.
Idet jeg nu gaar over til at omtale fredsarbejdets metode, skal
jeg anføre, at jeg i høst, mens jeg var i Tyskland og Schweiz for at
studere denne sag, skrev endel artikler netop om denne metode i
»Dagbladettl . De af forsamlingen, som muligens har læst disse, maa
259
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
