Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - Udvidet erhverv for kvinder, foredrag holdt i Trondhjems kvindesagsforening (Thora Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Kvindens uddannelse som haandværker har allerede længe været
drøftet i Danmark, og „kvinden og samfundet” har gjort sig til en
varm talsmand for den sag. Allerede i 1887 optog bladet en opfor
dring til kvindelige næringsdrivende, der udøvede en virksomhed, der
sædvanlig henregnedes til mandens arbejdsmarked og kun sjeldnere
udøvedes af kvinder, om at opgi deres navn, adresse’ og beskaffen
heden af deres arbeide til ,,dansk kvindesamfund”, der da vilde offent
liggjøre en fortegnelse over dem til underretning for de kvinder, der
helst vilde unde dem sin søgning, og derved bidra til at fremme
udvidelsen af kvindens arbeidsmarked.
Der blev ogsaa paa foranledning af dansk kvindesagsforening ned
sat et udvalg til at virke for nddamielse af kvindelige haandværkere.
I denne komite sad bl. a. den for kvindesagen saa varmt interesserede
og opofrende fru Rovsing, f. Schack, til minde om hvem der kort efter
hendes død ifjor, stiftedes et legat til understøttelse af kvindelige
haandværkere.
Den betænkning udvalget kom med senere, lyder vistnok ikke
ubetinget opmuntrende: Mestrene viste sig uvillige til at optage kvinde
lige lærlinge i faget som helhed\ kun til oplærelse i en enkelt retning
af faget — hvorved kvinderne jo altsaa ikke kunde opnaa at bli
mestre seiv — vilde de modtage dem. Men alt nyt støder paa mod
stand, til det ikke længere er nyt. Ser man først, at det før utænke
lige kan realiseres, svinder betænkelighederne mer og mer.
Og ikke længe efter kom der tilbud fra en urmager, en guldsmed
og en bogbinder om at tage kvindelige lærlinge. I høiskolebladet af
5te juli iaar læste jeg en bekjendtgjørelse, lydende paa, „at en hæder
lig dame — der stod ikke engang kvinde — der har lyst til at lære
bundtmagerprofessionen, kan straks eller senere faa plads i en større
jydsk by“.
Det lader saaledes til, at den første uvilje begynder at vige i Dan
mark. Maatte det bli ligesaa hos os!
En anden vanskelighed, der mødte, var indvendingen mod, at
mænd og kvinder skulde arbeide sammen paa fælles værksteder. Jeg
tænker, den indvending kan imødegaaes paa samme maade, som ind
vendingen mod fællesundervisning i skolerne: Det kammeratslige sam
arbeide vil kun virke forædlende paa begge kjøn.
Forresten blev der ogsaa af den nedsatte komite tat under over
veielse oprettelsen af skoleværksteder for kvinder, hvor uddannelsen
kunde bli fagmæssig og lærlingetiden kortere, end paa et almindeligt
værksted. Og ganske nylig saa jeg, at paa et saadant værksted, der
var kommet istand, var nu det første skrivebord, arbeidet af en
kvinde, udstillet.
Nylænde, iste marts 1890. 69
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
