Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Om historieundervisningen, foredrag holdt i «Pædagogisk samfund» (Otto Anderssen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
historiske videnskabs udvikling har i virkeligheden ført til en modsat
erkjendelse, end den enkelte udløbere skulde synes at tyde paa. Histo
riens formaal er blevet et andet; fra at være aristokratisk, er den
bleven demokratisk; fra at være fortællingen om de enkelte, er den
bleven menneskehedens saga. Den tegner ikke længere ned paa sine
blade blot krigene, erobringerne, bedrifterne, den er ogsaa bleven
religionernes, institutionernes, sedernes, ideernes historie. Den giver
plebeieren en plads ved siden af patricieren, den foragtede villain ved
siden af prælaten, den farende kjøbmand, den flittige haandværker ved
siden af adelsmanden, tænkeren, digteren, kunstneren ved siden af
fyrsten. Kjendsgjerningerne har ophørt at staa som isolerede fæno
mener, som formede af et eller andet geni, et eller andet tilfælde, en
eller anden mekanisk indgriben af guddommen, men har ordnet sig
sammen, led ved led til et organisk hele, hvor der er liv, lov og ud
vikling. Det er uundgaaeligt, at denne forandring ikke har kunnet lade
historieundervisningen paa skolen uberørt; det vilde være ønskeligt at
den i end høiere grad end nu er tilfældet vilde omforme denne; thi
først gjennem en i sand pædagogisk aand företagen tillempning af
historien i sin moderne form, vil denne kunne blive for skolen, hvad
den bør være, en indvielse i menneskehedens udviklingsgang gjennem
de skiftende tider, en förberedelse for livet, idet den giver disciplene
sin egen samtids forudsætninger, og derigjennem sætter dem istand til
at møde dens livsytringer med større forstaaelse og vende sig til dens
opgaver med større interesse og kjærlighed. 1 forstaaelse af livet i
kjærlighcd til livet, i äandeHg frigjorthed fra fordomme som utopier] i
silcrere dømmekraft og større ansvarsfølelse ser jeg historiens høieste
maal; men dette vindes kun gjennem dybere historisk indsigt, der føl
ger dem som en paalidelig og sikker raadgiver, naar de stilles lige
overfor vigtige afgjørelser; her bærer følelser og stemninger ikke frem.
Ingen skal villigere end jeg indrømme, at hvad skolen i denne
retning kan naa, er lidet imod hvad vi kunde ønske at naa, at kun de
enkelte udvalgte vil af historien helt kunne uddrage den aandelige næ
ring, som den i saa rigt maal eier. Men denne resignation hører jo
hjemme i alle skolens forhold. Vi stiller maalene, vi udstikker veiene,
vi fører ungdommen afsted; men en for en sakker de af, og faa
eller rettere ingen naar frem; men dog tror vi, at marschen ikke har
været uden udbytte, at seiv en anelse om den klarhed, som vindes
paa de høider, hvor maalet vinker, har sit værd. Derfor vil jeg svare
dem, som mener, at en dybere historisk indsigt aldrig kan erhverves
paa skolen, at det kan være sandt nok, men dette bør ikke hindre os
i, saa godt vi kan, at føre børnene ind i historiens verden, i den ud
strækning og paa den maade, som deres egen udvikling og stoffets
eiendommeligheder tilsiger.
Nyiænde, 15de april 1890. 119
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
