Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - For skole og hjem - Skolelovskommissionens udkast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et aar længere end den tilsvarende afdeling af gutteskolen. Denne ord
ning skyldes ikke nogen administrativ foranstaltning fra det offentliges
side; thi pigeskolen har indtil den seneste tid udviklet sig som privat
skole. Den 10-klassige pigeskole, omfattende det 6te til det 16de
aldersaar, er frugten af en fuldstændig fri udvikling. Medvirkende her
til har været, at piger ikke saa tidlig som gutter har pleiet at förlade
hjemmet for at søge et erhverv eller uddanne sig derfor. Men for
nemmelig skyldes det vistnok den omstændighed, at pigeskolen ikke i
den grad som gutteskolen fandt at burde lægge beslag paa sine elevers
tid og kræfter, dels af hensyn til deres fysiske udvikling, dels for ikke
for meget at unddrage dem arbeidet i og for hjemmet, med hvem
skolen ogsaa i et enkelt fag har delt den opgave at uddanne den unge
pige for de huslige sysler. Karakteristisk for denne pigeskole var
ogsaa, foruden det noget længere kursus, en noget enklere fagcyklus,
og at undervisningens maal ikke var afstukket med samme nøiagtighed
som i gutteskolen. Som ikke sigtende paa noget ydre maal, mente
pigeskolen at burde være i særegen grad en dannelses- ikke blot en
undervisningsanstalt; den har søgt paa en friere maade, end dette har
været muligt i gutteskolen, at omfatte dannelsens hele anliggende, ikke
blot den intellektuelle, men ogsaa, og det fortrinsvis, gemytslivets ud
vikling, og gjort opdragelsen i videste omfang til sin opgave. Den
har derfor ogsaa ved sit lærerpersonales sammenssetning søgt at bevare
noget af et hjems karakter. Ved sin undervisning og veiledning har
den villet forberede den unge pige til engang som moden kvinde at
indtage sin pläds i et dannet hjem.
I denne opfatning og begrænsning af pigeskolen skede der en for
andring ved loven af 15de juni 1878, der vistnok ikke tilsigtede nogen
indflydelse paa pigeskolen, men dog kom til at øve den og derfor
betegner et skille i pigeskolens udvikling.
Efteråt der var givet kvinder adgang til i forskjellige praktiske livs
stillinger at forskaffe sig sit livserhverv, havde man ogsaa begyndt at
stille samme krav til dem som til mænd, at de skulde fremlægge offent
ligt vidnesbyrd for besiddelsen af de nødvendige kundskaber og færdig
heder. For at opnaa et saadant vidnesbyrd havde i de senere aar flere
kvinder underkastet sig middelskolens afgangseksamen, der efterhaanden
havde faaet betydning som kvalifikation for saadanne erhverv, hvortil
ingen særlig faguddannelse krævedes. Förberedelser til denne eksamen
blev imidlertid vanskeliggjort for kvinder derved, at pigeskolen efter sin
plan ikke kunde overtage den; de fornødne kundskaber maatte derfor
søges erhvervet gjennem privat undervisning. Foranlediget herved ind
sendte i 1877 en privat pigeskole til kirkedepartementet forslag til lov
om middelskoleeksamen for piger. I motiveringen til dette forslag ud
tales, at den 10-aarige pigeskole ikke uden $t skade sine egne interesser
Nylænde, 15de juli I89L 217
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
