Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - Sporvognsstreiken i New York (D. P.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sporvognsstreiken i New-Yörk.
Kjære redaktør! Aviserne hjemme har naturligvis fortalt om den
store sporvognsstreik, der for øieblikket gaar paa i Brooklyn, New-York?
De kan tro, det er noksaa underligt at befinde sig i nærheden af en
saadan storartet bevægelse. Den er til stor ulempe for publikum; om
trent enhver mærker, hvad det vil sige at være berøvet de almindelige
samfærdselsmidler, men disse personlige ubehageligheder tænker man
alligevel ikke paa, naar man læser og hører om streiken. Man føler sig
altfor imponeret af den hele bevægelse. Det er noget storartet i det, at
fattige arbeidere gang paa gang kan sætte den almægtige kapital vilkaar,
og at de kan føre sin sag paa en maade, der vinder folks sympathi. Det store
publikum, der som regel staar paa arbeidernes side, synes ubetinget
at have taget parti for dem i denne streik. Streikerne forlanger jo ikke
urimelige ting. De har opgivet fordringen paa høiere dagløn, men de vil,
at den løn, de har, skal være fast — ikke afhængig af det antal vogne,
de faar ordre til at tage ud i dagens løb —, og arbeidstiden maa ikke
overskride ti timer om dagen, forlanger de.
Kompagnierne vil ikke gaa ind paa disse vilkaar. Ingen ved jo
endnu, hvad udfaldet blir. Det er muligt, at pengemagten seirer denne
gang ogsaa. Streikende arbeidere er naturligvis lettere at suite ud end
rige kompagnier. Men en moralsk seier vinder arbeiderne, hvis de
fremdeles opfører sig saa klogt og maadeholdent, som de hidtil har gjort.
Bare det, at de saaledes slutter sig sammen og deler ondt og godt med
hinanden, det viser deres moralske styrke. Kapitalen kan ikke knække
dem, naar de optræder som organisation. Og det er formelig velgjørende
engang imellem at føle, at der findes noget, som kan stilles op mod
den almægtige „dollar“.
Der har været og er en del optøier torbundet med streiken, det er
sandt. Men næsten alle aviser indrømmer, at de streikende ikke er
ansvarlig for dette. I enhver stor by er der jo mange slette elementer,
som er paa spil, naar leilighed gives.
I New-York by har man faaet ny kommunebestyrelse med det
nye aar. De ved at „Tammany“ omsider blev styrtet, men de norske
aviser har kanske ikke fortalt, hvor virksomme kvinderne var ved denne
politiske kampagne. De fik ogsaa megen ros og megen velvillig omtale,
medens striden stod paa. Nu faar vi se. om det nye regimente blir
bedre end det gamle var. Hvis New-Yorks kvinder har ventet nogen
speciel belønning for sine politiske fortjenester, da har de formodentlig
nu som før gjort regning uden vært.
D. P.
Nylænde, iste mars 1895. 59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
