Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mur—Mæle. 93
Mur m. -a (a) vt. -ar m.
Murk n = mukker småflis.
V! ur kalk m. -krans m. puss m.
Murra (a) pi murre.
Murt m (fisk).
Mus f (fl myser), -bol n.
Muselman m.
Musé(um) n (b museet).
Musikalsk adj. -kant(er)m. -kar;».
-kk ni. -sera vi.
Musk n uklarhet, støvsky, -a (a) di.
Muskat m (krydde).
Muskel m = sege /«, tåg f.
Musken adj disig, -regn n.
Musketer m.
Muskett m (gevær).
Muskulatur m. -øs adj.
Musselin n (bomullsty).
Must m damp, lukt; kraft.
Mustasje m.
Muta (a) di mute (til grubedrift).
Mut|a (a) vt skjule; bestikke, -e f
skikkpenger; taka -or la sig be
stikke.
Mute|fal og -kjær bestikkelig.
Mut|el m (fl -lar) liten kniv. -la (a)
vi pusle med kniv; tygge sakte.
Mutra (a) vi mumle; lure.
My n og mygg m.
Mygja (mygde) vt opdynge.
Mygl n = mugg. -a (a) vi. -e f
= mygl. -ejsmak.
Myhank m (langbeint) mygg.
Mykmbløtgjøring; pryl. -ja (mykte)
vt. -je f = myk m.
Mykje adv i høi grad.
Mykjelleik m en stor del. -en største
delen.
Mykjen (myki, mykje) megen. Inkje
kynsformi mykje (og lite) vert ofte
brukt både framfor mannkyn,
kvinnkyn og fleirtal: — mat, —
jord, — folk, — pengar.
Myklast (a) røres, engstes, blues.
-lesam bløthjertet, -sle f= myk
m.
Myla (te) vi surmule; mumle.
Myl|da (mylde) vt ha mold over. -de
f moldart ; svart-.
Myle n gretten mine. -n adj.
Myl|ja (myl, mulde) ot smuldre, knuse.
-je f flatbrød i fett.
Mylkja (mylkte) vt få koen til at
avgi melken.
Mylne f mølle ; kornmaling.
Mylskja (a) vi røre sammen; sløse.
-e f masse ; ost.
Mynd f art, natur, egenskap.
i Myndig og -dug adj myndig; herske-
I syk.
Mynja (a) vt ynde, holde av; hjelpe.
mynjesam øm, omhyggelig.
Mynje f art, egenskap; tilskikkelse.
Mynne n munning, gap.
-mynt adj; hare-, stor-.
Mynt f penger, -a (a) vt.
Mynte f mynte (urt).
Myr f (fl myrar) myr. -blom m myr
soleie. -bust f siv. -bær n molte.
Myrdja (myrde) myrde.
Myr|dun s og -fivel m (myrgras).
-gjote f og -hals m smal, sumpig
fordypning. ,
Myrja (myr, murde) vi gni, skrape,
streve.
Myrjarn n.
Myrje $ masse ; mørje: feldr JtJUy^Y^<
jMyrk mørk; vanskelig å forstå
ulystelig.
’ I Myrkart. m halvmoden molte.
• Myrklbrynt adj som har mørke bryn.
i -dæmd adj mørkladen.
I Myrke n formørkelse ; noget som
skygger.
I Myrkejkove m mørkekammer. -r n
(b myrkret) mørke, -skodde f.
-stove /’ fengsel.
Myrkja (myrkte) vt: formørke; stå i
lyset for; pi: være mørk.
Myrkfklædd. -leg dunkel, -leik m
mørknet, -leitt adj mørkladen.
-loft n. -na (a) vi. -ning /. -redd.
-voren adj.
Myrlende n. -lendt adj. -malm m
Myrra m (røykjelse).
Myr|slk f og -sike n myr med avløp.
-snipe f (fugl).
Myrt m. -ekrans m.
Mysa (te) vi fange mus; plire.
Myse f valle, -blande f drikk av
myse og vann.
Mysja (mys, mnste) vi hviske, mumle.
Mysja (a) vt tette med mos.
Myske m lukt, dunst.
Mysling m en stakkar.
Mystikar m -tikk m. -tisk.
Myta (mytte) vt liste bort, skjule ;
— seg snike sig frem.
Myt|e )C*v»i-isk. -olog m. -ologi w
-ologisk.
Mytteri n.
Mæcenat nu
Mækje f sverdlilje.
Mæla (te) vi tale; sige noget.
Mæl|a (te) vt måle. -ar m.
Mæle n mæle, stemme; mål og — ; mot-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
