Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Ryggmerg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eyggmerg—Røra. 117
Ryggmerg m. -tak n. -verk m.
Rygne f — rognfisk.
Ryka el rjuka.
Rykk m {fl -er), -ja (rykte) vt rykke,
nappe ; rynke, innsnøre.
Rykkjar m opkrever. -brev n.
Rykkje band snørebånd. -tak n dyst,
kraftig forsøk.
Rykte n, sml gjetord og ord.
Ryl m lang forhøining. -a adj.
Ryla (te) vi skrike, grynte.
Ryllik ni røllik (urt).
Ryn « bulder, gjenlyd, -ja (ryn,
runde, rynt) vi drysse; strømme
frem ; folk runde or kyrkja ; gi
gjenlyd, det ryn i fjellet.
Ryne : Det er betre i ryne (rynom) enn
i syne (synom) o : betre enn det
ser ut til
Rynje f fremstyrtende masse; ord
strøm.
Rype f el rjupe /.
Ryr ni udrøihet.
Ryr adj udrøi. -kast (a) vi svinne
raskt, -leg udrøi. -leik m udrøi
het. -na (a) vi bli udrøi. -skap
m. -voren adj.
Rys ni gysen, -ja (rys, ruste) vi:
gyse; drysse ned; vt: avskalle.
-je f gysning.
Rysk adj = russisk.
Ryske n (fjellgras); blå-.
Ryskja (ryskte) vt rive oprykke.
Ryss m smågutt.
Ryssegauk m = humregauk.
Ryta el rjota vi.
Rytje n uformelig tingest. -ut
uformelig.
Rytme m. -misk adj.
Ræ n død kropp, åtsel, -e f mot
bydelig, rå person ; noget vemme
lig, -bikkje f grådig huud.
Ræ|dyr n udyr, rovfugl, -fugl ni.
Ræke el reke f. -fiske n.
Rækja (rækte) vi hars 1 «r, få en viss
ufrivillig bevegels< i svelget;
stikk du ei fjør i hahen, lyt du —.
Rækling m en stakkar, -mælt tykk
mælt. -stam litt stam.
Ræl m pinne, renser, -a (a) vt:
rense et rør med en pinne; vi:
våse.
Ræle f stang.
Ræmast (a) vi bli hås. -e f håshet;
uklarhet.
Ræp n vås, sladder, -a (a) vi.
Ræsa (te) vi : streife om ; strømme i
masser; vt: tørre (t. d. fisk i røyk).
Ræse n avløp for vann.
Ræsle f=ræ, åtsel.
Ræve n takvinkel; rummet under
takryggen (råvet).
Rævette n et ynkelig dyr.
Rød n snakk; koma til røds.
Røda, røder el Rø, rør (rødde) vi
snakke, samtale, -nde nevnever
dig; det er ikkje um det rødande.
j Rødd adj (av røda); um- omtalt.
I Rødd adj (av røde n), lett- (um båt).
Røde / tale, samtale ; fl historier.
Røde /i årebesetning til båt.
[Røde] sjå rode m.
Rødig og rørig rask, rørig.
Røding /il (um båt); ein-, tvi-, osb.
Rødnad ni tale, um-. -sam snakksom.
Røgja (røgde) vi sladre.
Røgje f slarvehistorie
Røkja (røkte) vt: forsyne, pleie; —
seg skynde sig; pi: forske; — etter
etterspore, undersøke; etterrøknad
m, etterrøkt adj.
Røkjar 711 forsker.
Røkjeleg adv heldig, raskt; nettop.
-n adj omhyggelig, rask.
Røkjing f påskyndelse.
Røknad 7» etterforskning, -sam om
hyggelig.
Røkt f røkt, tilsyn, pleie, -a (a) vt.
Røl n høirøstet, tom tale. -a (a) og
(te) vi.
Røma (de) vt og vi rumme; stova
rømer 100 mann ; — stolane undan;
forlate; rømme; flykte; — landet;
fangen hev rømt. -ast (-est, -desti
bli ruinmeligere, få rum ; det rømest
på no.
Røm d f rummelighet, vidde, -d adj
rømt; utvidet, -e n; U7ii7-øme;
trongrøme.
Rømeleg adj rummelig.
Røming f utvidelse; rømning, -ing
77i rømling; flyktning; (tvirøming,
trirøming osb, um båt).
[Rømma] sjå røma vt og ni.
[Rømme] sjå rjome m.
Røn adj (um vind) kommende fra;
aust-, land-, ut-, osb.
Røne f vind; land-, ut-, osb.
[Rør] sjå røyr f (lysken).
Rør f kant, bryn, ytterste kant av
en flate.
Røra (de) vt: bevege; — seg; —
foten; berøre; rør meg ikkje! om
røre; vi: — i gryta; vrøvle, tale
ulogisk (røre i åndeleg tyding
heiter kløkkja).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
