Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AD
Præstegaar den. 99
tog en svær Fart. De skjød ud en Stilk —
snart til den ene, snart til den anden Side, —
saa fort, somom de sprællede med grønne Ben.
Markerne bleve spraglede af Blomster og Ugræs,
og Lyngbakkerne nedimod Havet begyndte at
lysne.
Kun den gule Sand langsmed Stranden holdt
sig som før; den har ingen Blomster at pynte
sig med, al dens Stads er Marehalmen. Derfor
samler den store Sanddynger omkring, saa de
lange, bløde Straa svaje som en grøn Fane fra
høie Tuer, der sees vidt udover Stranden.
Dernede løb Strandrylerne omkring saa fort,
at Benene saa ud som et Stykke Finkam. Maa-
gerne gik i Stranden, hvor Bølgerne slog dem
over Benene. De holdt sig alvorlige, trykkede
Hovedet ned og satte Maven frem som gamle
Damer i stygt Føre.
Kjælden stod med Hælene sammen i sine
trange Buxer med sort Snipkjole og hvid Vest.
»Til Byn! til Bynle raabte han; og hver-
gang gjorde han et kvikt lidet Buk, saaat Kjole-
skjøderne svippede op bag.
Oppe i Lyngen fløi Viben og flaksede.
Vaaren var kommen saa pludseligt over hende,
at der ikke havde været Tid til at søge nogen
god Redeplads. Nu havde hun lagt Æggene
ro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
