Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 Prestegaarden.
midt oppe paa en flad Tue. Det var rent galt,
hun skjønte det godt; men nu fik det staa til.
Lærken lo af det hele. Men Spurvene vare
ganske fortumlede af Hastværk. De var ikke
halvfærdige. Nogle havde ikke engang Rede,
andre havde lagt et eller to Æg; men Største-
parten havde siddet 1 ugevis paa Fjøstaget og
kjæglet om Almanakken.
Nu vidste de ikke, hvor de skulde begynde
af bare Iver. De samlede sig i en stor Rosen-
busk ved Præstens Havegjærde, snakkede og
skraalte i Munden paa hverandre. Hannerne
pustede sig op, saaat alle Fjærene stod bent
ud; Halen stak de tilveirs paaskjøns, saa de saa
ud som smaa graa Nøster med en Pinde i; de
trillede nedad Grenene og hoppede henover
Marken.
Med ét for to i Brystet paa hinanden. De
andre styrtede til, alle de smaa Nøster blev til
et stort. Det rullede frem under Busken, steg
med stort Spektakel et Stykke i Veiret, derpaa
faldt den hele Klump til Jorden og gik istykker.
Og uden at give en Lyd fra sig fløi med en
Gang alle Nøsterne hver sin Vei, og et Øieblik
efter var der ikke en Spurv at se paa hele
Præstegaarden.
Den lille Ansgarius havde betragtet Spurve-
slaget med levende Interesse. Thi for ham var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
