Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prestegaarden. Tar
af min Myndighed. Beværtningen vil sandelig
jeg forestaa — afsted! — mine Herrerl« hun
vendte sig til de unge — »og pak ud af Vognene.
Og De — kjære Barn! — De skal saamænd
more Dem med de Unge; lad bare mig fore-
staa Husstellet, det er jeg vant til. «
Og den gode Kone saa paa den smukke
Præstedatter med sine trohjærtige graa Øine og
klappede hende paa Kinden.
Hvor det gjorde godt. Der var en egen,
lun Fornemmelse ved den trivelige Frues bløde
Haand. Rebekka fik næsten Taarer i Øinene;
— hun stod, somom hun ventede, at den fremmede
Dame vilde tage hende om Halsen og hviske
hende noget, som hun længe havde ventet paa.
Men Samtalen gled videre. De unge Men-
nesker bragte under stigende Jubel alskens for-
underlige Pakker fra Vognene. Fru Hartwig
kastede sin Kaabe paa en Stol og ordnede efter
bedste Evne. Men Ungdommen — bestandigt
med Hr. Lintzow 1 Spidsen syntes bestemt paa
at tilveiebringe saa megen Forvirring som mu-
ligt. Selv Præsten blev smittet af Lystigheden,
og til sin usigelige Forbauselse saa Rebekka sin
egen Fader i Ledtog med Hr. Lintzow skjule
en stor Papirpakke under Fru Hartwigs Kaabe.
Endelig blev det den gamle Dame for broget.
»Kjære Frøken Rebekkal: — udbrød hun, »er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
