Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
POESIENS RIGE.
For Nogle den lyder i Trommernes Klang,
I Krigens rystende Torden, —
En Anden den saa kun en eneste Gang
I et Par Oine paa Jorden.
Den drysser fra Himlen sin Solstraaleskat,
Der ikke lader sig fange.
En Digter kan stundom gribe den feat,
Og minde os om den i Sange:
En Folkevise, en fuld Symphoni
Erindringer om den har givet;
Vi höre dens Vingeslag suse forbi,
Saadan som saa ofte i Livet.
Et Billede, hvis det er enkelt og sandt, ”
Kan os om dens Aasyn minde,
Hvis Kunstneren fandt, hvad vi andre fandt,
Og megted det fast at binde.
Men Alt, hvad i Digtets Verden er gjort,
Den Fattigste af os kjender,
Og langt mere smertefuldt, herligt og stort
Det taust i Hjerterne brzender.
Hos den, som aldrig et Rim os böd
Og aldrig sin Cithre stemmer,
Maaske Poesien i varmeste Glöd
Og störste Sandhed sig gjemmer.
Den er overalt, hvorhen du gaar, —
Og langt för du selv er vaagen,
Den er i hvert Pulsslag dit Hjerte slaar,
I Lyset, i Nattetaagen.
Vi föle den Alle, vi kjende den vel,
Om aldrig den naar vor L2ebe;
Men den, der vil slaa Poesien ihjel,
Maa först selve Livet drebe.
Helena Nyblom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
