Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498 OM MÅNGFÄRGAD MARMORSKULPTUR.
nögne Statuer. Ifölge den antike Hjemmelsmand skal den
Nikias, som Praxiteles sigtede til, vere den samme, som man
kjender mange Steder fra som en af Datidens störste Malere,
en höjst fremragende Kunstner. Under Forudsetning af, at
det virkelig er ham, om hvem der her er Tale, maa man
vistnok give Treu Ret i, at hans Virksomhed ved Praxiteles
Skulptur ikke kan have inskrenket sig til ubetydelige Pillerier.
Da saavel Nikias som endog Praxiteles selv nevnes som Kunst-
nere, der paa en eller anden Maade har udviklet den enkau-
stiske Teknik, kan det hele maaske bedst forstaas saaledes,
at Nikias’ Fortjeneste af Marmorets »Circumlitio> har bestaaet
— rent teknisk — i en egen Indbrendings-Metode, hvorved
muligvis Marmorets Transparens er blevet bedre bevaret; og
vel ogsaa i en hidtil uopnaaet Finhed i Valget af Farvetoner.
Netop ved den originale Statue af Praxiteles, den nu alle-
vegne saa bekjendte Hermes med Dionysosbarnet, som man
havde den Lykke at finde ved Udgravningen af Olympia, var
det paafaldende, at den nögne Huds Overflade var bevaret
med en ualmindelig Skjerhed og Glathed, medens Overfladen
af Klaedebonnet og Haaret var mere ru. Paa Sandalernes
Baand var Spor af Rödt og Guld endnu bevaret. I Henhold
til disse Omstzendigheder i Forbindelse med de ovennevite
Beretninger om Nikias’s »Circumlitio>» havde Ludvig Otto i
Dresden udfört et ganske vakkert Aqvarelmaleri af Statuen,
som den kunde antages oprindelig at have set ud med helt
farvet Overflade. Haaret var her — uden Tvivl rigtig —
forgyldt. Mange fundne Farvespor vise, at Grekerne virkelig
— ligesom ogsaa nogle af de störste italienske Mestere (Cor-
reggio, Venetianerne) — betragtede det blonde, gyldne Haar
som det skjönneste. Klzexdebonnet havde Ludvig Otto gjort
purpurrödt. Den nögne Hud var malet aldeles med Livets
Farve, med ligefremt Krav paa Illusion.
Nu vel, hvorfor ikke? — Og dog er der i dette Spörgs
maal noget fint og vanskeligt og dunkelt, som jeg for mit
Vedkommende efter fornyet Overveielse bestandig tager i Be-
tenkning at besvare med et rigtigt troende ja. Der fore-
kommer mig at vere noget i Sagens Natur, som volder Be-
tenkeligheder. Og Grzaekerne vare, i kunstneriske Sager i
det mindste, ellers altid i saa ypperlig umiddelbar Forstaaelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
