Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pavemagt: det Absolute
131
det Absolutes Rolle. I Slægternes indbyrdes Forhold,
i al menneskelig Videns og Udviklings Fremadskriden
tjener visse Antagelser til en Tid som absolute
Sandheder. De kan gøre ypperlig Nytte som Fyr og
Vej-ledningsmærker. Men de afgiver kun foreløbige
Forklaringer, hvorefter man har at rette sig, foreløbige Maal,
hvorefter der skal styres. Er man forbi dem og dog
fremdeles vil vedblive at styre mod dem, virker de
vildledende. Thi de angiver ikke Endemaalet. Det er Livets
ypperste Kunst at styre videre frem mellem de mange
Fyr.
Seet med disse Forudsætninger skrumper Ignatius
Loyolas og hans Disciples Absolute: Pavekirken, ind
til et lille historisk Mærkepunkt af forbigaaende
Interesse. Det forstaas bedst ved at sees i Linie med de
andre samtidige af tilsvarende Art. Da under
Reformationstiden Spørgsmaalet om Forholdet mellem Ståt og
Kirkeforfatning krævede Løsning, opstilledes der tre
forskellige Løsningsmaader, som hver især fandt sine
ivrige Forsvarere. Luther holdt paa. at Fyrsten i hvert
enkelt Land burde være Øverste for Kirken i Landet.
Saaledes opstod Landskirker eller Statskirker. Calvin
holdt paa, at Kirken, i Lighed med Forholdene i Genf,
skulde udgøre en Republik, styret af Menighedens
ældste. Jesuiterne endelig krævede, at Paven skulde
overalt, ligesom hjemme i sin romerske Kirkestat, være
øverste aandelige og verdslige Styrer. De tre
Synsmaader tørnede sammen i Kamp. Under
Religionskrigene i England, Frankrig og Tyskland maledes de
rundt og afslebes mer eller mindre for deres „absolute"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
