Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
herregud, Lars, du har kanske, når alt kommer
til alt, ikke fået nogen middag!»
Hun havde strakt ud armen efter sin mand,
som bråstansede.
«Jo, jo,» svarede herredshøvdingen. «Jeg spiste
på hotellet. Det varede så længe med mødet. Beaf,
en skrækkelig beaf; — en lædersåle, som
svømmede i fedt! Det er en uskik, at sådanne folk skal
få lov at holde hotel!».
Han talte med en indignation, som var ægte,
og skar ansigt, som om smagen atter kom tilbage i
munden ved erindringen. Bunth pustede og
små-fniste gjentagne gange, hvad der hos ham betød
latter, og forsvandt ind i huset.
Fru Emili lo høilydt, og herredshøvdingen skulde
netop til videre at udvikle det taknemlige tema, da
hun med et pludseligt ryk reiste sig i stolen og,
med hænderne — hvide ringbesatte hænder med
lidt røde knoger — i skjødet, så interesseret, næsten
spændt, ud mod haven. Det var et ulasteligt ansigt
med regelmæssige linjer og fine farver, et vakkert
ansigt; men det manglede individualitet, mindede
om en modejournalmodel. Mørkeblå øine, ret tynd
næse, liden mund, panden høi og rund og det blanke
mørkebrune hår jævnet og glatkjæmmet over denne.
Med en gang smilte og nikkede hun ned
imod haven.
»Goddag,» hørtes i det samme en mandsstemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
