Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bag herredshøvdingen. Denne så spørgende på fru
Emili, men han vendte sig ikke, og hun syntes
altfor optaget til at lægge mærke til hans stumme
spørgsmål.
«Vil De ikke stige ind, herr pastor,» råbte
hun i en venlig tone.
«Mange tak,» svaredes der, «kan jeg komme
denne vei?»
«Ja naturligvis. Vær så god!»
Og fru Emili reiste sig og gik ned
verandatrappen.
Herredshøvdingen dreiede på hovedet og så en
sortklædt ung mand træde ind gjennem grinden.
Fru Emili gik hastig og resolut imod ham, — en
udadlelig figur, med brede skuldre og smal midje,
kroppen stærk og fyldig, halsen en smule mager og
hovedet påfaldende lidet i forhold til kroppen. Hendes
holdning var stiv, hænderne holdt hun over hinanden
fortil, hovedet bar hun høit. Hun rakte den
fremmede hånden; han havde taget hatten af og bukkede
gjentagne gange med et underlig stivt kniks og med
en mærkværdig hurtighed, omtrent som når man
åbner og slår igjen et knivsblad. De udvekslede
nogle ord, som man ikke kunde opfatte fra
verandaen; den fremmede sagde noget om «at se på haven»
og de dreiede ind på en sidegang.
En pige kom ud med et bræt på armen og
Bunth efter hende i døren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>