Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bare på tænderne, man kan se, hvor gammelt et dyr
er; man kan også se- det på gangen. Det er min
kunst, ser De, mine herrer!»
Og Edelborg lod sine i fede gule folder
indrammede, vandblå øine med stolthed glide ud over
forsamlingen.
«Det kan jeg også,» skreg lille Gøran.
«Nu lad høre,» sagde Edelborg med urokkeligt
flegma. «Hvor gammel er hun da, om jeg må be’?»
«Hun er idetmindste firti år,» forkyndte Gøran
så høit, at de andre måtte hysse på ham.
Edelborg forandrede ikke en mine.
«Stemmer ikke,» sagde han. «Man skal ikke
gjøre sig til af det, man ikke forstår sig på.»
De to damer var imidlertid atter nået op til
verandaen og vendte nedover igjen.
«Jeg synes,» sagde Akesson, da de påny var
ude af hørevidde, «at hun slet ikke ser ud som en
slig arrigheks, der kunde gjøre sin mand livet
så surt, at han måtte rømme marken.»
Der hørtes modsigelser fra flere hold: det kunde
man ikke afgjøre sådan i en flyvende fart; han havde
overhovedet ikke ret til at have en mening i en
slig sag sådan med engang og uden videre.
«Hvordan kan du tro det så sikkert?» spurgte
Efraim med sit smil og sit gjennemborende blik.
«Sådant har man på instinktet,» svarede
herredshøvdingen tørt og kategorisk. «Det siger én det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
