Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
første indtryk. Jeg tror på det første indtryk,»
tillagde han hidsig afvisende, da Efraim blev ved at
betragte ham. «Hos mig.»
Man rystede på hovedet, mumlede modsigelser,
smilede mistroende.
*Nei, nei,» afsluttede Gøran Lund sagen, «det
er aldrig ens skyld, at to trætter,» — man måtte
atter hysse på ham.
Da kræmtede gamle Bertelsen og greb sit
punscheglas.
«Silentium,» sagde Bunth. «Ud med det,
gamle ven!»
Gamle Bertelsen var en sammensætning af bare
kugler. Hans mave, over hvilken for øieblikket
vesten var opknappet en tre fire knapper nederst,
var trind; han var så hjulbenet, at benene dannede
et nul; på den store, kuglerunde skikkelse sad et
lidet, kuglerundt hoved, med en hvid billardkugle
som isse og en rød fuldmåne som ansigt. Rundt
issen løb en krans af gråt hår, og rundt ansigtet
løb en krans af gråt skjæg. Selv i detail havde
naturen fastholdt kuglesystemet under dannelsen af
gamle Bertelsens jordiske hylster: næsen var kort
og formet som en knap, øincne to store udstående
globuser. Til og med lød det, når han talte, som
om bare runde gjenstande pludrede ud af munden.
«Hysh, mine venner,» sagde han og greb
punscheglasset, «og hør på mig, som er en gammel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
