Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Åkesson reiste sig, så på den fremmede, som
om han i dennes ansigt vilde læse sig til en
erindring, og sagde nølende:
»Undskyld, er det ikke herr Randrup?»
«Jo,» svarede den anden med en livstræt
stemme, som om han beklagede at måtte erkjende,
at så var tilfældet, og betragtede ham med en
umotiveret hjertelighed i sine små grå, slu ørne.
De vekslede håndtryk og satte sig. De havde
lært hinanden at kjende i studentersamfundets første
tid, da Randrup var en af dettes ledende ånder og
Akesson havde spillet en vis rolle blandt de
frisindede i Lund. De havde ofte truffet hinanden i
Lund og Kjøbenhavn på officielle og private besøg,
og havde en tid været ret meget sammen. Nu
havde de ikke seet eller hørt noget til hinanden på
flere år; Akesson vidste ialfald intet om den anden,
uden at han havde slået sig på journalistik og skrev
i et europæisk blad. Han spurgte i samtalens løb
den anden herom; men han gav enten et svar, som
kunde være både ja og nei, eller også udtrykte han
sig i meget dunkle ordelag. Han sad hele tiden
og snoede sit tynde, krusede hageskjæg og så på
Akesson med sine forskende øine og gjorde det lille,
han sagde, endnu dunkiere ved den
hemmelighedsfuldt lavmælte tone.
«Vil De ikke slå Dem sammen med os,» sagde
han og reiste sig. «Det er landsmænd af Dem,»
6 — Fru Ester Bruce.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
