Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilføiede han, da han merkede, at Akesson
nølede.
«Ja, det hørte jeg,» svarede denne tørt.
«Det er en bekjendt mand,» fortsatte den
anden; «navnet har De nok hørt. Maleren
Odman . . ,
Det gav et ryk i Akesson, men han blev
tilsyneladende rolig siddende; kun hånden greb hårdere
om gaffelen og dirrede en smule. Hvad der i dette
første sekund foregik i ham, det vidste han ikke så
nøie selv. Det var et kaos af de sterkeste og mest
modstridende følelser. I begyndelsen var det mest
modvilje, en flau smag i sjælen; men udaf denne
løste sig allerede i næste øieblik noget, som bandt
ham, tvang ham, drev ham til at blive, at stanse,
endskjønt han helst skulde villet gå, ile bort, løbe
sin vei uden at se sig om — drev ham derhen,
hvor han sad, denne anden, hendes forrige mand,
han som havde havt hende, eiet hende, og hvis barn
det var, hun havde hos sig . . . Men dette noget,
der havde løst sig ud af hans første instinktive
følelse af uvilje, var sterkere end uviljen, sterkere
end ham, sterkere end alt andet. Det tog magten
fra ham, viljen fra ham, hypnotiserede ham: — en
underlig syg pinlig nysgjerrighed, som han ikke
forstod, og som han skammede sig over, fordi han
syntes, at den var pervers ....
«A jaså,» sagde han med fuldkommen selv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
