Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Chaucers værker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i spidsen har begået forbrydelser for at komme i folke-
munde, får ja på deres begæring.
Digteren iagttager alle de mange skarers gridske
higen efter navnkundighed og opdager, at Fama lige så
lidt som Fortuna er retfærdig i uddelingen af sine goder,
så at ban på spørgsmålet, om også han kommer med
en bon til gudinden, stolt kan svare: „Nej. heldigvis;
mig er det nok, at ingen skænder mit navn efter min
død; jeg kender selv bedst min egen stilling."
Idet Ghaucer hermed vender sig bort fra Famas
hus, har han egentlig sagt, hvad han vilde, at beskæf-
tigelsen med poesi og videnskab holdt ham skadesløs
for hverdagenes kedsommelighed, ja endog gjorde ham
ufølsom for berommelse. Men Ghaucer fortsætter med
skildringen af et andet hus, en pendant til Famas borg.
Stadigt snurrer det rundt, og stadigt er det fuldt af en
mylrende og summende menneskevrimmel; det er ryg-
ternes hus. Meget pudsigt skildrer Ghaucer folks travle
løben omkring for at sporge nyt og lade det, de hører,
gå videre i forbedret skikkelse, så at rygtet uophørligt
voxer. Og undertiden støder en logn og en sandfærdig
beretning sammen; ingen af dem vil vige pladsen, og
tilsidst farer de da i skon sammensmeltning ud i verden.
Disse skitser morer åbenbart Ghaucer meget, men på
én gang er’ han vel kommen i tanker om, at de ikke
passer til den mere hojtsvævende begyndelse; han har
opgivet tanken om at bringe et harmonisk hele ud af
digtet, og ked af det hele bryder han så af midt i en
sætning. Den slutning, der findes i de fleste udgaver,
er digtet til af Gaxton, da han i 1483 besorgede den forste
trykte udgave af Famas hus. —
Det værk, som vi herefter skal beskæftige os med, Le-
genden om de gode kvinder, indledes på den bekendte
manér: digteren fortæller om sin kærlighed til bøger,
der dog overgåes af hans begejstring for naturen; især
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
