Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Chaucers værker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
når han en smuk majmorgen hører fuglene synge og
blomsterne begynder at springe ud, da „farvel, min bog,
farvel andægtighed!“ (Farwel my book and my devocioun!)
Han går da ud i skov og eng, og når han kommer
hjem, fåer han i dromme et syn, der står i forbindelse
med, hvad han har set.
Den horatsiske forskrift om at gå lige løs på sagen
faldt ikke ret i middelalderens smag; og det ser ud tik
at Ghaucer altid må ha en ramme; i reglen følger
han da moden og benytter en drom dertil. Men han
går stadig frem i brugen af dette motiv, så at rammen
mer og mer kommer til at stå i samklang med digtets
æmne, indtil han i Canterbury fortællingerne virkelig nåer
til at springe in medias res og bringe et uovertruffet
harmonisk forhold tilveje mellem ramme og indhold.
I Legenden om de gode kvinder giver drommen i
prologen digteren en velkommen lejlighed til på en mildt
selvironiserende måde at gennemgå sine egne tidligere
værker og antyde anledningen til dette værks fremkomst.
Idet Amor nemlig ikke vil tåle digterens nærværelse,
fordi han i Rosenromanen og i Troilus har talt bespotte-
ligt om kærlighed, tager den skonne dronning Alceste,
hvorved ingen anden kan være ment end dronning Anna,
ham i forsvar og minder om andre værker, hvor han
har talt smukt om kvinden og kærlighed. Nu pålægger
hun ham at skrive en hel bog til forherligelse af kvin-
dens trofasthed, hvori han skal skildre nitten gode kvinder,
og den skal han da overrække til dronningen „i Eltham
eller Shene“ (det nuværende Richmond).2
4
Chaucers kvindegalleri er udelukkende hentet fra
oldtiden: Cleopatra, Thisbe, Dido, Medea osv. Kilderne
er Livius, Yirgil og især Ovid; men Ghaucer ændrer
flere steder deres fremstilling, især for at få det rorende
stærkere frem. Det mytologiske apparat trænger han
næsten helt tilbage og fjerner således de metamorfoser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
