Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Chaucers værker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der hos Ovid er anledningen til at fortælle flere af
historierne; et træk som det, at morbærtræets frugter
tidligere var hvide, men blev sorte af Pyramus’s
blod, forekommer Ghaucer absurdt. Han søger
overalt det almenmenneskelige, der rigtignok tit biir
ensbetydende med det almenborgerlige og slet ikke
passer med den nimbus, hvormed vi er vant til at se de
græske heroer omgivne. At holde dem i stilen som
oldtidsgrækere ligger milevidt fra middelalderens tanke-
gang; den arkæologisk nojagtige digtning var det en
senere tid forbeholdt at opfinde. Ligesom i Famas hus
(573) Jupiters ørn bander ved den hellige Marie, ligesom
Creseyde læser helgenbiografier (II, 118) og Troilus
troer på hendes ord som på evangelium (V, 1265), således
også her: da Æneas biir optaget i Didos palads, er han
kommet i paradis og sluppet fra helvedssvælget (1103),
og Dido finder, at han ser ud som en ridder (1066).
Dido knæler for helgener (1310), men Lucretia biir selv
kanoniseret og får sin dag anvist i kalenderen (1871).
Et besynderligt indtryk gor det også på os, når i af-
snittet om Lucretia påstanden om, at kvindens trofast-
hed er storre end mandens, støttes ved en henvisning
til Kristi ord, at han aldrig fandt så stærk en tro i
Israel som hos en kvinde (1879).
Morsomme er disse kvindelegender nu ikke; de
handler egentlig heller ikke så meget om gode kvinder
som om kvinder, der bedrages af de slemme mandfolk;
deres godhed beståer knap i andet end deres letsindighed
i strax at hengive sig til den forste den bedste mands-
person, der kommer til deres land; men enten hun
hedder. Dido eller Adriane (d. e. Ariadne), og enten
skurken, der forsvinder efter at have røvet hendes ære
og undertiden pengekassen med, hedder Æneas eller
Theseus, er fortællingen næsten ens. Man kan mærke
på Ghaucer, at det er bestilt arbejde; han vilde meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
