3 Samfundsklasser, bestod der dog endnu Uligheder nok, og det baade i Byrder og Rettigheder. For ikke i saa Henseende at gaa for meget i det Enkelte behøve vi jo blot at erindre om, at Værnepligten dengang og endnu længe derefter udelukkende hvilede paa Bondebefolkningen. Paa alle Livets Omraader hæmmedes Friheden af Baand og Tvang. Lavsvæsen, Monopoler og Privilegier saavelsom en skarp Adskillelse mellem Kjøbstad og Land dannede Skranker for Fremskridt og kraftig Rorelse paa det materielle Livs Enemærker. Og hvorledes det stod sig til paa det aandige Livs, lader sig tilstrækkelig slutte deraf, at Enhver, der ikke ubetinget tog ved den Psalmebog eller Lærebog i den kristne Tro, som Regeringen havde foreskrevet, Enhver, der uden af Staten dertil at være kaldet tillod sig at tale et Gudsord til Medkristne, saavelsom Enhver, der hørte eller husede en saadan, blev forfulgt med Fængsel og Bøder. For Forsamlings- eller Foreningsfrihed udenfor det religisse Livs Omraade var der ligesaa lidt Hjemmel, og de kjendtes neppe af Navn. Ytringsfriheden endelig — den dyrebareste og umisteligste af alle borgerlige Rettigheder, den, der til en vis Grad kan erstatte dem alle, fordi den er det bedste Middel til at erobre dem alle — havde den dalevende Slægts Fædre dog kjendt. Men Forordningen af 27de September 1799 havde lamslaaet den ikke alene ved de strænge Straffe, den satte for Presseforseelser, men især ved den Bestemmelse, at en Forfatter, der domfældtes for en saadan, for Livstid var underkastet Censur, ø: ikke kunde faa trykt det Mindste, var det endog kun en Vise til et Bryllup eller anden Familiefest, uden at undergive det Politiets Gjennemsyn, som deri kunde udstryge, hvad det fandt for godt. Det var en underlig Stilhed i alt offenligt Liv, der var fulgt efter hin Forordnings Kundgjørelse, men Regeringen var langt fra at blive staaende ved de Indskrænkninger i Pressefriheden, den indeholdt. Forst forbødes det under Straf paa Tryk at meddele Rygter om almindelige eller offenlige Foranstaltninger, det vil sige: enhver Beretning om saadanne, der ikke stottede sig til Regeringens 1*