5 baade blind og ufrugtbar, Beundring for vore Digtere og andre Aandens Stormænd, og Offenliggjørelsen af en ny Digtsamling eller et nyt Skuespils Fremkomst paa Brædderne var en Begivenhed, der satte Sindene i samme Bevægelse som til andre Tider Budskabet om en ny Kamp paa Valpladsen. Den lavere stillede Del af Nationen optoges fuldstændig af den under Forholdenes Tryk dobbelt tunge Kamp for det daglige Brød og bragtes mere og mere til at betragte det Almindelige som sig uvedkommende. Det var yderst Faa, som havde en Anelse om, at der fraoven kun gjordes Lidet eller Intet for at bøde paa Ulykkerne, eller som opkastede sig det Spørgsmaal, om Meget ikke vilde have været eller kunde blive anderledes, naar Staten havde en anden Forfatning, der ikke lod Kongen ene om Alt. Blandt disse Faa var Doktor i Theologien J. J. Dampe. Han lod det ikke blive ved blot at spørge, han vilde hidføre en Forandring i de bestaaende Forfatningsforhold. Men han var en Sværmer, en Mand uden praktisk Sands og udrettede derfor ikke Andet end at nedkalde Ulykke over sit eget Hoved. Han affattede et Skrift, der gik ud paa at vise, at det danske Folk ikke 1660 for evige Tider havde fraskrevet sig Ret til Forandring i den da gjennemførte Regeringsform, at Kongen manglede Beføjelse til at modsætte sig Folkets Forsøg paa at hidføre en slig Forandring, og at Folket, hvis der alligevel gjordes Modstand, var berettiget til at sxtte Magt mod Magt. Han sogte at danne et Selskab til Udbredelse af disse Anskuelser og havde lejet en Sal til det vordende Selskabs Sammenkomster; men allerede ved det første Møde her den 16de November 1820 blev han fængslet og Aaret efter dømt fra Livet — en Dom, der af Frederik VI forandredes til Hensættelse for Livstid under stræng Bevogtning paa Kristianss. Den ulykkelige Mands Skæbne vakte imidlertid kun ringe Deltagelse. Han var snart glemt, og trods den ubestemte Misfornøjelse med Forholdene benyttede man enhver forefaldende Lejlighed til at lægge sin underdanige Kjærlighed til Konge og Kongehus for Dagen. J