20 Uantastelighed, at nemlig Pressens Medvirkning er nødvendig for Alt, hvad der skal slaa dybe Rødder i Folkets Hjerte“. „Pressen skal“ — vedbliver han — „ved at bearbejde og undervise Folket gjøre det modtageligt for den paatænkte Forbedring, og her er Kjendskab til det udtrykkelig Givne en ringe Biting. Hvad det derimod er om at gjøre, er at bibringe Folket nogen Indsigt i de første statsretlige Grundbegreber, at gjøre Enhver begribeligt, at hans personlige Interesse uadskillelig er bunden til Statens, at vække de Slumrende og med Alvor og Kraft at minde de Vaagende om ej aldeles at glemme det Danske over det Udenlandske. Thi det lader sig ikke nægte, at den lange Vane at betragte Statens Anliggender som Noget, der ene vedkommer Embedsmændene eller maaske endog Hoffolkene, i Danmark har fremkaldt en sørgelig Mangel paa politisk Indsigt og gjort, at den Kundskab, der i saa Henseende findes hos os, er saa fremmed og unational, at den hverken kan afgive en praktisk frugtbar Gjenstand for de mere Oplystes Tænkning eller med Kraft og Lethed meddele sig Almenheden. Man vilde derfor neppe anse det for en utidig Bestræbelse, om Pressen ved en Undervisning i Begyndelsesgrundene havde forberedt os til med Ære at indtræde i den højere politiske Opdragelsesanstalt, som vor Konge vil indstifte.“ Heller ikke vilde det kunne betragtes som utidig Gjerning, om Pressen i langt større Omfang end hidtil ligefrem havde taget fat paa en alsidig og grundig Drøftelse af selve Grundtrækkene til den tilkommende Stænder-Indretning. At Saadant skulde være utilstedeligt af den Grund, at Institutionen fremtraadte som en Gave fra Kongen, kan han mindst af Alt gaa ind paa, og det maatte netop gjælde om at tale i Tide for at paavirke de „oplyste Mænds“ Overbevisning, hvis Forslag ved den kongelige Stadfæstelse sandsynligvis vilde faa Lovskraft. Der udfordres jo „kun ringe Kjendskab til det menneskelige Hjerte for at indse, at det er langt lettere at faa en Anden til at antage vor Mening, saalænge han selv endnu ingen bestemt Mening har ytret eller maaske endog dannet sig, end at bevæge ham til