- Project Runeberg -  Orla Lehmann og hans Samtid /
21

(1871) Author: Christian Emanuel Frits Reinhardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

21 at frafalde en engang gjort Paastand. Saalænge derfor Regeringen endnu ikke har bestemt sig, vil Pressen ikke blot kunne udtale sig med større Frihed og Uforbeholdenhed, men ogsaa arbejde under langt gunstigere Forhold og med større Udsigt til at udrette Noget, end om den senere mulig maatte træde op imod de af Regeringen vedkjendte Grundsætninger.“ Kort, Pressen og derigjennem den offenlige Mening burde lige fra Begyndelsen af have medvirket til Indstiftelsen af Stænder-Indretningen, thi „bliver det ikke Folkets ramme Alvor med kjærlig Omhu at opelske Frihedens Træ, da nytter det kun lidt, at vor ædle Konge planter det iblandt os — den første Østenvind vil dræbe det.“ Efter saaledes stærkt at have fremhævet Nødvendigheden af en offenlig Drøftelse af Grundtrækkene til Stænder-Indretningen giver han selv Exemplet ved klart, kort og bestemt at angive sine egne Anskuelser i saa Henseende. Han undersøger først Rigtigheden af at udstykke den vordende Folkerepræsentation i flere Forsamlinger paa Grundlag af Provins-Inddelingen. Et Vidnesbyrd om den politiske Uskyldighedstilstand i hine Dage afgiver det Forsvar, Grev Holstein havde opstillet for denne Udstykning, og som væsenlig gik ud paa, at „man i en eneste (det hele Folk repræsenterende) Forsamling vilde savne Lokalkundskab til hele Riget.“ Idet Lehmann blotter dette Forsvars Intethed, erklærer han sig for sit Vedkommende med stor Styrke imod Udstykningen; thi „hos os gives lykkeligvis ingen paa Folkets Karakter eller dets historiske Erindringer, ingen paa naturlige eller ved faktiske Forhold betingede Interesser begrundet Adskillelse af vort lille Land — og denne kostbare Enhed skulde vi bringe til Offer?“ Han kan ikke frigjore sig for „den mørke Anelse, at hin Adskillelse kun vil bære bitre Frugter, idet den ikke blot vil undergrave hele Institutionens Virksomhed, men endog lettelig kan rokke vort lille Danmarks Enhed og Enighed“, og udtaler det varme Onske, at ligesom vi have een Gud, een Tro, een Konge og een Lov (Fortalen til Christian V.s Lov), ligesom hele Landet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free