29 knytningspunkter til det høje Bureaukrati, hvoraf han var i Besiddelse. Hans Vej skulde forsaavidt snarere gaa paatvers af den almindelige Landevej, og Maalet skulde være Erobringen af politisk Frihed ved at vække det slumrende Folk til Erkjendelse af dennes Værd og dets Attraa efter dens Besiddelse. Julirevolutionen havde skænket ham Bevidstheden om hans Kald, hans Moders Død fjernede enhver Betænkelighed i ham ved at følge det. I de mellemliggende Aar havde han yderligere forberedt sig dertil ved med Liv og Sjæl at følge den politiske Udvikling i Frankrig, hvis navnkundige parlamentariske Talere dengang havde hele det lyttende Evropa til Tilhørere. Frankrig blev i det Hele fra 1830 af hans Forbillede og Gjenstanden for hans varme Kjærlighed. Hvor dansk han end var af Hjertelag, var der dog i hans egen Natur ikke saa faa Tilknytningspunkter til det ædle og letbevægelige franske Folk. Han var fyrigere, varmere, ildfuldere end de Fleste her til Lands, og der var i hans Sjæl adskilligt mere af Begejstring end af den Besindighed, der saa tit er bleven anprist som en dansk Nationaldyd, men kun ogsaa altfor ofte har været et Skalkeskjul for Træghed og Egennytte. Han stod i det Hele fuldt rustet til at træde op som Folkefører, men som Folkefører i ædleste Forstand, fyldt af den reneste, uegennyttigste, ridderligste Hengivenhed for Fædreland, Folk og Frihed, med eet Ord: han var fra Taa til Top, hvad man med et fremmed Ord kalder Idealist. I vore Dage er det let nok at overtage en Folkeleders Rolle, i vore Dage er det let nok at stille sig i Fremskridtsmændenes første Række, thi der krummes ikke et Haar paa Ens Hoved derfor. Dengang var det anderledes. Dengang maatte en Mand, der stillede sig paa hin Plads, vide med sig selv, at Indsatsen i Spillet var Frihed, Velfærd eller maaske endog Liv. Det er derfor ogsaa ret betegnende, hvad en af Lehmanns yngre Samtidige for nylig har berettet om en Ordvexel, der foregik en Dag, da Lehmann gjorde et Besøg hos en anden af Datidens frygtløse og uegennyttige Strids-