Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Tanken om dette Foretagende var allerede et Aar forud
undfanget af den ovennævnte Overlærer J. Hage. Han
henvendte sig i den Anledning til Professor i Statsøkonomien
C. G. N. David og vandt hans Samstemning, ligesom Tanken
ogsaa bifaldtes as daværende Kancellist T. Algreen-Ussing —
begge Mænd, der dengang gik med i Spidsen for Ønskerne om
en friere Udvikling af Samfundsforholdene. Da Hage
imidlertid ved sin Hustrus Død forhindredes i foreløbig at deltage
i Udgivelsen, begyndte David Bladet alene. Det første
Nummer satte sammes Opgave i at bidrage til Udbredelsen af
„Kundskab til Statens Væsen, Indsigt i Statsforholdenes
Natur, Bekjendtskab til de Institutioners Hensigt og
Virksomhed, der ere til i og for Staten, Vished om Statens
Tilstand, Erkjendelse af, hvad den Enkelte i Staten skylder det
Hele, og hvad det Hele skylder ham“, og fremhævede stærkt,
at „uden denne Samling af Kundskab, Indsigt og Erkjendelse
og en deraf udsprungen levende Interesse for Staten vil Folket
altid kun blive en Masse af Indbyggere istedetfor en Forening
af Borgere“. Bladets Ledelse bar Præg af Indsigt,
Dygtighed og levende Almensands, og det vakte derfor ogsaa strax
stor Opmærksomhed baade hos den dannede Del af Folket og
hos Regeringen. Men medens denne Opmærksomhed for
Folkets Vedkommende snart gik over til Paaskjønnelse og
Samstemning, vare de Følelser, hvormed Regeringen saa det nye
Foretagende, af en hel anden Beskaffenhed. Frederik VI. havde
vel gjort Tidsaanden den Indrommelse at indføre raadgivende
Stænder; at de, der bleve valgte til engang at tage Sæde i
disse Forsamlinger, sagde deres Mening om Statsanliggender,
det kunde han forstaa, men at man uden et saadant rent
udvortes Kald af egen Drift kunde gjøre sig det til Opgave at
drøfte almene Anliggender, som ikke personlig vedrørte En, det
forstod han ikke, og det led han ikke. Hans Pirrelighed
ligeoverfor, hvad han med Rette eller Urette ansaa for Misbrug
af Pressen, var tilmed allerede i den sidste Halvdel af Aarene
1820 bleven betydelig forøget dels ved de lumpne Angreb paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0051.html