- Project Runeberg -  Orla Lehmann og hans Samtid /
33

(1871) Author: Christian Emanuel Frits Reinhardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

33 med al den Sikkerhed, som Bevidstheden om en fælles Samvirken giver, og med al den Magt, hvormed hele Nationens forenede Aand og Kraft vil vide at gjøre sig gjældende der, hvor Fornødenheden helliges af Lovmæssigheden“ — Altsammen Ytringer, der visselig ville forekomme os hel uskyldige, især naar det erindres, at Lehmann ved Siden heraf med stor Styrke fremhævede, at det vilde være højst uklogt, om Stænderne overskred deres Beføjelse, og at de selv indenfor denne burde vise største Maadehold i Brugen af den omhandlede Ret. Generalfiskalen gjorde imidlertid alligevel gjældende, at Bladet i de paagjældende Artikler havde „lastet og søgt at udbrede Misnøje med den ved Rigets Grundlov bestemte Regeringsform“ og „anbefalet Folket samdrægtigen at forene sig om at bevirke Forandring af Konstitutionen og af Regeringens Handlemaade.“ Det var den første Pressesag af egenlig politisk Betydning i Mands Minde; thi da Ingen havde lukket sin Mund op i politiske Sager, havde der ikke været Noget at paakalde Lovens Arm imod. Man maatte gaa tilbage til de Dage, da de første Ofre for Forordningen af 27de September 1799 domfældtes og landsforvistes, for at finde et Sidestykke, og den Deltagelse, som Sagen vakte, var derfor særdeles stor. Den 18de Maj 1835 faldt Hof- og Stadsrettens Dom, der frifandt David med Idømmelse af Sagens Omkostninger. Regeringen indankede imidlertid denne for Højesteret, men med lige Udfald, idet Underretsdommen den 2den December s. A. stadfæstedes — et Udfald, den dannede Befolkning i Hovedstaden hilsede med jublende Bifald, der gav sig Luft saavel ligeoverfor David som for hans dygtige Forsvarere for de tvende Retter, Haagen, Sporon og Høegh-Guldberg. Uagtet Domstolene saaledes havde kjendt Bladets Udgiver brødefri, tog Regeringen dog paa egen Haand den Hævn, den forgjæves havde søgt ad retlig Vej, idet den uden videre afskedigede David fra hans Post som Universitetslærer. Under Sagens Drift var denne imidlertid fratraadt Redaktionen af „Fædrelandet“ og afløst af J. Hage, der med Djærvhed og Frygtløshed fort- 3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free