Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
fra ham, den Række Artikler hidrørte, der i hint Tidsrum
stillede Bladet saa højt i det almindelige Omdømme, uden at
vi imidlertid her tør indlade os paa i det Enkelte at gjøre
Rede for den Virksomhed, han udfoldede, eller i saa
Henseende overhovedet gaa videre end at bemærke, at der ikke var
nogetsomhelst af de Spørgsmaal, der lagde Beslag paa Tidens
Opmærksomhed, som jo kom paa Bane i Bladets Spalter.
Men medens Lehmann skrev — stundom med saa kort Varsel,
at det i en Tid, da den journalistiske Kunst endnu var saa
uudviklet her til Lands, maatte vække Beundring — har det
vistnok overvejende været den mere sindige Gjødwad, der som
en klog Styrmand vidste at lavere mellem alle de Klipper og
Skær, hvorpaa man i den trange Tid saa let havde kunnet
løbe sig fast. Og lykkedes det end, som vi senere skulle se,
ikke ganske at undgaa Havari, var det dog med den Frimodighed,
der prægede Bladets Udtalelser, store Ting, at det i saa lang
Tid holdtes oven Vande.
Vi sagde, at Lehmann og Gjødwad i deres Virksomhed
for „Kjøbenhavnsposten“ kæmpede under mangehaande Tryk.
Det var nemlig i mere end een Henseende, at et Dagblads
Kaar i de Dage vare saare ublide. Arbejdet i Pressens Tjeneste
var strængt og betalte sig kun daarlig. Optagelsen af politiske
Nyheder, der forholdsvis vel kræver det mindste Arbejde, var
jo forbudt ethvert Blad, der ikke havde særligt kongeligt Brev
derpaa, og et uafhængigt Blad kunde ikke indlade sig paa at
søge et saadant, da det jo herved voldgav sit Indhold til
Politiets Godtbefindende. Paa den anden Side var den
Indtægtskilde, en Avis nu kan have ved for Betaling at optage
Bekjendtgjørelser, ogsaa kun til for de dertil eneberettigede Blade.
Men hertil kom endnu, at den Varsomhed, som et Blad, der
kæmpede for en friere Udvikling af Stats- og
Samfundsforholdene, hidtil havde maattet iagttage for ikke at stöde an mod
Straffelovgivningen, ikke længer strakte til. Thi netop kort
efter, at Stænder-Indretningen virkelig var traadt i Live, var
Presselovgivningen bleven skærpet, i Stedet for at man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0056.html