Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Befolkning i denne Landsdel, som varslede om, at den begyndte
at komme til Erkjendelse af de bestaaende Forholds Unatur.
Den 3dje Juni 1836 fremkom den djærve Bonde, Gaardmand
Nis Lorenzen fra Lilholt, med det Forslag, at Forsamlingen
skulde indgaa med et Andragende om, at Dansk maatte
indføres som Rets- og Regeringssprog overalt, hvor Kirke- og
Skolesproget var dansk. Intet er bedre egnet til at vise,
hvorledes Forholdene vare i Sønderjylland, end den Beskedenhed,
hvoraf dette Forslag bar Præg. Nis Lorenzen tog nemlig ikke
Hensyn til de omtrent 30 Sogne, hvor Folkesproget var
udelukkende dansk, men Kirkesproget tydsk eller blandet, eller til de
mange Sogne, hvor Folkesproget selv var blandet, eller til de
mange danske Kjøbstæder og Flekker. Men hvad han forlangte,
erklærede han for Befolkningens enstemmige Ønske. „Hvor i
al Verden“ — sagde han — „)gives der vel et Folk, som vilde
se sine offenlige Anliggender behandlede i et andet Sprog end
sit eget? ... Embedsmændene ere dog i Landet for Folkets
Skyld. Hvo som ikke vil paatage sig den ringe Ulejlighed at
lære at læse, tale og skrive Dansk, han kan jo blive blandt
Tydskerne. Vi ønske ikke at have ham; han bliver dog en
Fremmed, der ikke har Hjerte for os, ingen Interesse for vore
Anliggender.“ Forslaget blev vel for den Gang begravet i et
Udvalg. Men den dansktalende og dansksindede Befolkning i
Sønderjylland vakte det til Erkjendelse af Modersmaalets
uværdige og fortrykte Kaar og til en Rejsning for dets
Gjenindsættelse i sine Rettigheder. Og paa denne Side af
Kongeaaen aabnede det endelig, i alt Fald hos de mere Fremmelige,
Blikket for, at der histovre levede et Par hundrede Tusinde
Brødre og Søstre, der, naar de ikke støttedes fra Moderlandet,
truedes med fuldstændig at hjemfalde til den graadige, bestandig
mere om sig gribende Tydskhed. Men Orla Lehmann var det,
der med sin vanlige Kraft og Ihærdighed slog denne Erkjendelse
fast og raabte til Kamp for de Fortrykte.
Til det samme Aarsmøde i Trykkefriheds-Selskabet, hvor
han fremkom med sit forste Andragende i Pressesagen, anmeldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0065.html