46 han et Forslag, der gik ud paa, at Forsamlingen skulde paalægge Repræsentantskabet at tage under Overvejelse, ved hvilke Midler Selskabets Virksomhed kunde udvides til den dansktalende Del af Sønderjyllands Befolkning, og at foranstalte det derefter videre Fornødne. Paa Mødet selv, der afholdtes om Aftenen den 4de November 1836 i Hotel d’Angleterre paa Kongens Nytorv, fik han Ordet for at begrunde dette Forslag. Han begyndte med at værge sig mod enhver Mistanke om, at han tilsigtede nogen Udvidelse af Danskhedens Omraade ud over dens daværende Grændser, og fralagde sig særlig stærkt enhver Tanke om at ville fordanske Holsten. Derefter skildrede han med levende Farver Modersmaalets hidtidige Skæbne i Sønderjylland, paaviste, ved hvilke Midler Tydsk var blevet paatvunget det oprindelig næsten udelukkende danske Landskabs Befolkning som Regerings- og tildels ogsaa som Kirke- og Skolesprog, hvorledes det var gaaet til, at ikke blot det Danskes Grændser stedse vare blevne trængte mere og mere tilbage, men at det selv indenfor disse Grændser bestandig var sunket dybere i Anseelse og Værdighed. Men han paaviste tillige, i hvor vid en Udstrækning det danske Sprog dog endnu var Folkesprog, og at Danskheden, om den end for Tiden befandt sig i en unaturlig Undertrykkelsens og Hjælpeløshedens Tilstand, dog turde haabes, naar vi Andre kom den til Hjælp, at ville rejse sig og gjøre sin lovlige Ret gjældende. For dette Haab fandt han en Borgen ikke blot i hele Tidens folkelige Aand, men tillige i de Bestræbelser, som det vaagnende Folkeliv i Sønderjylland selv allerede havde fremkaldt og sikkert endnu mere vilde fremkalde. Hvad der i de offenlige Forhold kunde ske for at skaffe det danske Sprog og den danske Nationalitet sin Ret, derpaa skulde han ikke indlade sig, det maatte overlades de danske Sønderjyder selv. Men hvad deres Brødre herovre i Kongeriget desværre kun altfor længe havde forsømt, og som de nu baade kunde og burde gjøre, det var at søge at uddanne og forædle det danske Sprog i Sønderjylland for saaledes at styrke det i dets Modstand mod det Fremmedes