Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Overgreb. Dertil kunde ogsaa Trykkefriheds-Selskabet
medvirke, og han opfordrede det derfor til at erklære en saadan
Virksomhed for stemmende med dets Øjemed. Herved vilde
der være opstillet en Grundsætning, hvis umiddelbare Virkning
paa Brødrene histovre ikke vilde udeblive, men hvis Udførelse
iøvrigt maatte forbeholdes nærmere Overvejelse.
Det var første Gang, at Sønderjyllands Navn og
Sønderjyllands Forhold vare bragte paa Bane i en Forsamling af
danske Mænd paa denne Side af Kongeaaen. Men der var
her berørt Strænge, som, hvor uvant de end klang, dog gav
Gjenlyd i ethvert ægte dansk Hjerte. Det lykkedes da ogsaa
Lehmann med sine varme Ord at rive hele Forsamlingen med
sig. Formanden erklærede, at hele Repræsentantskabet allerede
var enigt i Forslagets Tanke, at der derfor ikke behøvedes noget
Paalæg, men kun en Bemyndigelse til at gjøre de fornødne
Pengeofre for Sagen, og Forsamlingen meddelte denne
enstemmig. Men langt ud over de Hundreder, der hin
Novemberaften havde hørt Lehmanns ildfulde Tale, fandt denne
Forstaaelse og Tilslutning, og den havde vistnok en væsenlig
Andel i, at Selskabets Medlemstal i Løbet af det paafølgende
Virksomhedsaar steg indtil henved 5000. Den nærmeste Følge
af Lehmanns Forslag var, at Selskabet nu ogsaa udvidede sin
Virksomhed til Sønderjylland og søgte at skaffe den
dansktalende Befolkning der Adgang til god dansk Læsning, hvorfra
den hidtil næsten ganske havde været afskaaret. Men for at
udbrede Kjendskab til de virkelige Sprog- og
Nationalitetsforhold i Sønderjylland besluttede Selskabet endvidere at
tilvejebringe et folkeligt Skrift om dette Emne. Saa fremmed var
man imidlertid endnu, efterat Sandsen for Sagen selv var
vaagnet, for Personer og Forhold paa hin Side af Kongeaaen,
at Selskabets Bestyrelse, der dog talte saa megen Indsigt og
Interesse i sin Midte, pudsig nok forsøgte at formaa
Professor Falck i Kiel, en af det schleswigholsteinske Partis
Hovedstotter, til at paatage sig Udarbejdelsen af hint Skrift. Til
Held for Sagen var han ærlig nok til at afvise Opfordringen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0067.html