50 at „et Schleswigholstein, sammenkittet med Riddere og Prælater og behersket af Augustenborgere efter Frankfurter-Forbundsbeslutninger“, aldrig vilde kunne smage Lorenzen, eller at udtale sin Glæde over, at denne havde brudt med „den ærgjerrige, hovmodige, tvetungede Toryhertug og alle hans Fuchsjægere og Fuchssvandsere“, og sit Haab om, at han selv og Lorenzen efterhaanden i alle Henseender skulde komme til Enighed. Og at de kom det, derom bar Fremtiden Vidne. — Lehmanns Virksomhed for „Kjøbenhavnsposten“ endtes i April 1839, da Gjødwad som Bladets ansvarlige Redaktør for en iøvrigt af Lehmann skreven Artikel om den Højesteretsdom over J. Hage, der utvivlsomt bidrog til at lægge denne i Graven, blev idømt en Bøde af 300 Rdr. og to Aars Censur. Gjødwad var altsaa nu indtil videre umulig som Redaktør og afløstes som saadan af J. P. M. Grüne. Men det var hin, gjennem hvem Lehmann havde været knyttet til Bladet, og han forlod det derfor samtidig, saameget mere som de sikkert begge allerede dengang ved flere Lejligheder havde følt sig hæmmede ved, at de ikke selv vare Herrer i Huset, idet Bladet vedvarende ejedes af den tidligere Redaktør Liunge. Deres Hu stod til at kunne arbejde for og i Pressen med større Selvstændighed, og det varede ikke længe, inden det lykkedes dem at faa dette Onske opfyldt. David, der efter Hages Domfældelse atter havde overtaget Redaktionen af „Fædrelandet“, følte snart, at et Ugeblad ikke afgav Raaderum nok til at holde Skridt med Forholdenes Udvikling. Allerede fra 1ste Oktober 1839 havde han begyndt at lade Bladet udgaa to Gange om Ugen, og kort efter enedes han, Lehmann, Gjødwad, Overretsprokurator B. Christensen og Dispacheur A. Wessely om i Forening at grunde et nyt politisk Dagblad, der skulde antage Navnet „Fædrelandet“ efter hint Ugeblad og udkomme fra 1ste April 1840. Den 15de November udstedtes der en af Lehmann af-