Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
hvorvidt Kristian VIII nærede fuldt saa stor Velvilje for
Bondestanden som hans Forgænger. Dommen var i det Hele
affattet efter den Sædvane, der havde uddannet sig for
Pressesagers Behandling, idet den uden Blik for Helheden tabte sig
i en Undersøgelse af enkelte løsrevne Ytringer, og den fik af
Generalfiskalen selv det haarde Skudsmaal, at han ikke kunde
se mindste Sammenhæng mellem Grundene indbyrdes eller
imellem dem og Udslaget. Den blev imidlertid ved
Regeringens Foranstaltning strax indanket for Højesteret, og Lehmann
søgte og fik udvirket, at Sagen der skulde behandles mundtlig
og offenlig.
I Midten af Januar 1842 skulde Sagen foretages for
Rigets højeste Domstol. Med en overordenlig Spænding
imødesaa Almenheden Udfaldet, og i de Dage, Sagens
Forhandling stod paa, vare fra den tidlige mørke Vintermorgen
Adgangene til Rettens Forsamlingssal — i „Prinsens Palais“
ved Frederiksholms Kanal — belejrede af en tæt
Menneskestimmel. Den 17de holdt Generalfiskalen Treschow sin
Anklagetale, der endte med Paastanden om, at Orla Lehmann
skulde straffes som for Højforræderi, altsaa paa Ære, Liv og
Gods. Næste Dag hengik med Fremlæggelsen og
Oplæsningen af de Bevisligheder, der skulde godtgiøre den Tiltaltes
Skyld, og den 19de holdt Lehmann selv, der paa Grund af
en Knæskade maatte sidde ned foran Højesterets Skranke, sin
navnkundige Forsvarstale. Vi kunne ikke her indlade os
paa at at give et endog blot sammentrængt Uddrag af denne
glimrende Tale, der, da den senere tryktes — for i faa Dage
at spredes i Tusinder af Exemplarer og strax at oversættes
paa Tydsk — viste sig at fylde hele 100 Sider. Vi maa
indskrænke os til at gjengive et Par mere fremtrædende
Udtalelser deraf.
Der er en egen Vemod, en dyb Følelse af Øjeblikkets
overvældende Betydning for Taleren selv i den simple og dog
saa storslaaede Indledning. „Fra min tidlige Barndom har
det stedse været min Tanke engang at blive Advokat. Dette Forsæt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jun 12 21:17:36 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/olehmann/0090.html